Vor Jord og Jordpolitik

Grundlaget for amerikanerens livssyn og selvsikkerhed og hans villighed til at vidåbne landet for indvandring for de fortrykte fra alle lande var hans forestilling om det praktisk uudtømmelige forråd af offentlig jord – med plads til farme og hjem for alle. Men fra borgerkrigens tid af var mere og mere af disse vidtstrakte områder blevet sløset bort – særligt givet som gave til private jernbaneselskaber – således at hvis dette skulle vedblive at gå for sig, uhindret, ville ”jordfonden” være udtømt omkring 1890. Alene en enkelt bane havde just fået overladt 25.000 acres (1acre=0,4 ha) for hver engelsk mil – svarende til et over 30 km bredt bælte på hver side af banelinien! Og i Californien er det endda endnu værre. Her i vort, i forhold til folketallet, uhyre landområde, – hvor der intet jordspørgsmål burde være, er det nu yderste alvor.

Allerede nu er der enkelte mænd, der råder over 100.000 acres eller mere, og man kan rejse milevidt over frugtbart land, der aldrig har set en plov, men som `ejes`, og hvor derfor ingen nybygger kan bygge et hjem uden at måtte betale hvad tribut det måtte behage disse grundejere at aftvinge dem.

Jorden, den beboelige del af jordkloden, er det forrådskammer, hvorfra mennesket kan fremdrage materiale til hvad det frembringer. Jorden er ikke i sig selv et formuegode.-Al formue er jo arbejdsskabt. – Den har kun værdi, hvor der er for lidt af den. Jorden er ikke frembragt ved arbejde, men skabt af Gud, og hvor som helst der ydes arbejde eller arbejdsprodukter for at bruge den, er det en tribut, der betales `jordejeren`.

Jordværdi og arbejdsværdi står i omvendt forhold til hinanden. Med samme produktion er det indlysende, at jo mere der må betales til jordejerne, desto mindre bliver der til arbejdets mænd: hvor `jordrenten` er høj, er arbejdslønnen lav. Jo dyrere jorden bliver, desto ringere bliver lønnen, og des stærkere vil endda tendensen være til endnu større forringelse af lønnen Thi jo vanskeligere det vil være for den jævne mand at blive sin egen arbejdsgiver, desto mere vil han være i kløerne på jordejere og kapitalister.

De kræfter, som har formindsket Englands jordejendoms-besidderes antal fra 3-400.000 i midten af 1700-tallet til 30.000 nu (1868), udøver også deres virkning hos os. Ikke alene overlades uhyre landområder til enkelte, men vi driver en jordpolitik, der fremkalder en uafladelig opslugning af de mindre farme. At jorden ejes af en snæver kreds af landets borgere er ensbetydende med, at disse også råder over landets skæbne.

Hvorfor ikke forny det gamle, prøvede system fra feudaltiden, der knyttede pligter over for samfundet til alle rettigheder, og pålignede jorden landsstyrets udgifter? Grundværdiafgifter skruer ikke priserne op, hæmmer ikke produktionen. De kan ikke omgås, koster lidet at opkræve og kan ikke overvæltes af jordejeren på forbrugere eller andre.

Spekulanten, der lader sin jord ligge ubrugt hen, vil da betale lige så meget i skat af den, som den virkelige jordbruger, der dyrker hvede, bygger huse osv. på sin. Virkningen vil hurtigt vise sig: jordpriserne vil falde til jordens virkelige værdi, spekulationen få sit dødsstød. Millioner af acres land, som nybyggerne er udestænkte fra, vil blive åbnet, forladt af spekulanterne eller solgt for en slik. Produktionen vil blive befriet fra det nuværende skattetryk. Overalt i dette vort land vil virksomheden tage fart. Skattefrit arbejde overalt og jorden åben for enhver!

Teksten er taget fra Jakob E, Langes bog ”Henry George – Socialøkonomen Reformatoren Tænkeren” og her gengivet i forkortet form. Langes bog, der blev udgiver i 1937, findes på Henry George Bibliotek. Bogen kan også skaffes til veje gennem det offentlige biblioteksvæsen.

Svend Tornbjerg


Skriv en kommentar