Det offentliges tilgodehavende

Det offentliges tilgodehavende

I 1903 indførte den tids Venstre-regering indkomst- og formueskat i Danmark. I den forbindelse udtalte en kendt politiker, at nu ville staten aldrig mere komme til at mangle penge. I første omgang fik vedkommende nok ret, men siden har vi gang på gang oplevet, at indkomstskatterne ikke slog til. Det har også været tilfældet i årene fra 2008 til 2013, hvor staten pådrog sig en gæld på over 200 milliarder kroner.

Men et er statens årlige underskud, noget andet er de pålignede skatter, som ikke bliver betalt af borgerne. Ved udgangen af 2011 havde de offentlige kasser således 77.5 milliarder kroner til gode hos borgere og virksomheder. Heraf udgjorde de kommunale restancer næsten 12 milliarder kroner.

I Politiken fra 23. januar i år kunne man læse en udmærket artikel af Michael Olsen, der er journalist ved bladet. Heri hedder det, at de samlede restancer fortsat vokser, selv om det efterhånden er syv år siden, at Skat overtog ansvaret for at kradse gælden ind. Målet var en bedre, billigere og mere effektiv inddrivelse. Men især de årelange forsinkelser af det digitale inddrivelsessystem EFI ødelagde alle gode hensigter.

Nu er EFI-systemet omsider ved at være klar til brug, hedder det. Skat og Kommunernes Landsforening har nemlig – på regeringens udtrykkelige opfordring – indgået et partnerskab, der skal fjerne alle tænkelige forhindringer for et effektivt statsligt inddrivelsessystem.

Men uanset om det lykkes eller ej, er `projekt inddrivelse` endnu et lærerigt eksempel på den tankegang, der har gennemsyret hele den offentlige sektor gennem snart 15 år, nemlig at stort er godt, og alt skal centraliseres`, siger kommunalforskeren Roger Buch, der er lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til Politiken.

Op gennem 00-erne lånte danskerne penge til investering i stigende huspriser. Men samtidig blev investeringerne i Danmarks produktionsapparat forsømt. I en rapport fra kapitalfonden Axcel om Danmark som investeringsland fremgår det, at forsømmelserne begyndt under Anders Fogh Rasmussen. `Mellem 1990 og 2003 steg værdien af industriens kapitalapparat støt med 2,0 pct. om året i gennemsnit, svarende til ca. 6 mia. kr. årlig. I 2003  bremsede investeringerne imidlertid op, og væksten i kapitalapparatet lå markant lavere fra 2003 til 2008,` hedder det. (Oplysningen er hentet fra Kristian Madsens `SIGNATUR` i Politiken 23/1 2013).

Den dårlige konkurreceevne, som danske erhverv nu gang på gang klager over, skyldes således den spekulationspolitik, der blev ført op gennem 00-erne.

 

Borgernes gæld

Mange skatteydere skylder i vore dage store beløb til stat og kommuner for ubetalte indkomstskatter og andre ubetalte regninger De dårlige betalere bliver registreret i Experian RKI, der er et af Danmarks største skyldnerregistre. Den 22. januar i år bragte Frederiksborg Amts Avis en oversigt over forholdene i de 11 kommuner, der tidligere udgjorde Frederiksborg amt.

Ser man på Halsnæs kommune med byerne Frederiksværk og Hundested, viser det sig, at andelen af borgere, der er registreret i RKIs skyldnerregister, er steget de sidste tre år. Det samme er det beløb, de i gennemsnit skylder væk. Sammenlignet med en opgørelse fra januar 2012, skylder folk i økonomiske vanskeligheder i januar 2013 godt 20.000 kroner mere..

Den seneste opgørelse fra RKI viser, at de personer i kommunen, der er registreret med gæld, i gennemsnit skylder 82.048 fordelt på tre forskellige ubetalte regninger. I januar 2012 lå tallet på 62,374 kroner, og i året før igen, var det gennemsnitlige beløb på 55.622 kroner.

Det giver Halsnæs en bundplacering i selskab med de ti kommuner i landet, der har den største andel af skyldnere boende. For Halsnæs gælder det 6,72 pct. af kommunens myndige borgere mod 6,5 pct. året før. De andre kommuner med den største andel af skyldnere findes på Sjælland og andre øer samt kommuner på Københavns vestegn.

Generelt er danskernes gæld vokset med flere milliarder kroner i forhold til sidste år, siger Nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i Experian Frank Papsø. Han er ikke i tvivl om, at det er finanskrisen, der spiller ind og gør ondt i privatøkonomien. Det er blandt andet det høje antal af tvangsauktioner i 2011, som har trukket et spor af gæld efter sig, siger han.

De øvrige kommuner i det tidligere Frederiksborg amt er noget bedre stillede. Med undtagelse af Frederikssund har de fleste af dem dog et højere gennemsnitligt udestående end Halsnæs kommune. Allerød således 103.831. Egedal 115,280. Frederikssund 81.988. Furesø 95.913. Halsnæs 82.048. Fredensborg 104.492. Gribskov 120.277. Helsingør 115.872. Rudersdal 111.751. Hillerød 86.687. Hørsholm kommune topper med 156.776, men Rudersdal med 111.751 og Gribskov med 120.277 er også godt med. Til gengæld har ingen af disse kommuner så høj en procentdel af deres borgere registreret i RKI.

Hver 20. dansker står registreret i gælds-registret RKI, viser den seneste opgørelse. Tallene peger på, at det især i aldersgruppen 41-70 år med bolig, bil og masser af forpligtelser, der har skruet op for de ubetalte regninger, siger Frank Papsø, og han nævner specielt gruppen af 68-årige som en tydelig spiller i den negative udvikling.

I 2010 havde de 68-årige, der var noteret i RKI, en gennemsnitlig ubetalt gæld på 52.000 kroner. Opgørelsen fra januar 2013 viser, at det beløb var mere end fordoblet og landede på 110.000 kroner. Frank Papsø peger blandt andet på boligsituationen for de 68-årige som en mulig årsag til stigningen. – Nu vil de væk fra det her store hus, hvor de har haft børn og brug for plads, og så har de for eksempel allerede købt et rækkehus uden at få solgt det gamle hus, siger Frank Papsø.

Mere generelt kan man anføre, at alt for mange købte alt for dyrt, men boligboblen voksede. Mange af dem kom i klemme, da nedturen begyndte. Det vidner de mange tvangsauktioner om.

 


Fakta
  • RKI registrerer folk, der ikke betaler deres regninger.
  • Konsekvenserne af en RKI-registrering er, at det kan være svært eller stort set umuligt at få kredit eller lån.
  • RKI-registret gør det muligt for firmaer at tjekke, om fremtidige kunder har en fortid med manglende betaling.
  • Der er en fast procedure for, hvornår en kreditor må melde en kunde som dårlig betaler til RKI.