WTO skal liberaliseres

Nils Brøgger Jakobsen fra Mellemfolkeligt Samvirke leverer i kronikken (Pol. 14/11) et udmærket forsvar for WTO, men er på galt spor, når han argumenterer for at WTO skal have fokus på regulering frem for liberalisering. En regulering ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Jeg var i 10 år medlem af EU-parlamentets handelspolitiske udvalg og har deltaget i utallige forhandlinger om EU´s handelspolitik, også med delegationer fra de fattige lande. Hvis der var noget, disse var enige om, så var det at afvise forslag fra protektionistiske kredse i EU om reguleringer af verdenshandelen. Forslag, hvor ”de grønne protektionister” reelt tilsigtede at strangulere de fattige landes adgang til EU´s marked under påberåbelse af social eller miljømæssig ”dumping”.

Hvis man derfor giver WTO de nævnte reguleringsbeføjelser, imødekommer man de rige landes protektionister til skade for verdenshandelen og især de fattige landes adgang til de rige landes markeder. Der er ingen anden vej frem for WTO – og det vil være det bedste middel til løsning af den globale krise – at liberalisere verdenshandelen konsekvent, så man ikke begår den samme skæbnesvangre fejl, som man gjorde i 30érne med protektionisme og handelskrige.

Det er heller ikke produktivt at anbefale udviklingslandene at beskytte deres industrier mod konkurrence. De udviklingslande, der har valgt dette, stagnerer, mens de, der har valgt en liberal handelspolitik blomstrer.

Hvis WTO skal have øgede beføjelser, bør man give organisationen kompetence og ressourcer til at efterforske og bekæmpe globale handelsmonopoler af enhver art.