Real Estate 4 Ransom

Real Estate 4 Ransom

Den ublu pris på boliger er blevet undersøgt i filmen Real Estate 4 Ransom. Hvorfor støtter den økonomiske politik stigende ejendomspriser, men straffer os for at arbejde?

Den globale boble i ejendomspriserne har sprængt verdensøkonomien fra hinanden, men alligevel er vores ledere netop nu villige til at skabe den næste boble. Løsninger er kernen i den 40 minutter lange dokumentarfilm. Tag 2 minutter til at fortælle dine venner om denne nyskabende film, inden de fastlåser os til at betale 40% af vores indkomst for et sted at bo.

Filmen byder på, Alanna Hartzok, Bryan Kavanagh, Frank de Jong, David Collyer og Professor Michael Hudson.

Musik af Kaki King, KLF, Monkey Marc, DJ Spooky, The Smallest Bones plus flere andre.

Videoen er licenceret under Creative Commons via Vimeo.

Se filmens trailer: Real Estate 4 Ransom Official Trailer

realestate4ransom – buy now, pray later…

Bobler i vandkanten

Afmatningen på ejendomsmarkedet efter boligboblens punktering og den deraf følgende krise har også omfattet sommerhusmarkedet. Det har bragt ejendomsmæglere, spekulanter og EU-fanatikere på banen: Vi må have “sommerhusreglen” afskaffet!

Formålet med forbudet mod udenlandske opkøb af danske sommerhusområder er som bekendt at hindre, at danske rekreative områder bliver økonomisk utilgængelige for almindelig danskere. Det er stadigt et problem, for selv om Tyskland efter genforeningen har fået udvidet sin kyststrækning, er de tyske kystområder i stor stil indhegnede og betalingskrævende eller opkøbte af velhavere. Desuden ligger Danmark i mere bekvem køreafstand fra de folkerige tyske delstater end de østligste tyske kystområder. Dertil kommer, at ejendomspriserne gennemgående er dobbelt så høje i Tyskland som i Danmark.

Tilhængerne af sommerhusreglens afskaffelse begrunder deres ønske med to indbyrdes uforenelige argumenter: På den ene side bagatelliserer de muligheden for prisstigninger, på den anden side priser de den øgede kapitaltilvækst, udkantsområderne vil få, hvis man fjerner sommerhusreglen.

Så er der mere ræson i argumenterne fra sommerhusreglens tilhængere: Sandsynligvis vil udlændinges opkøb af danske sommerhuse betyde mindre udlejning og dermed tomme boliger de meste af året. Det giver mindre aktivitet og omsætning hos de handlende i sommerhusområderne og færre lejeindtægter for udlejningsfirmaerne.

Ingen i debatten om sommerhusreglen hæfter sig ved, at Danmark og Verden netop har oplevet den værste boligboble siden 30érne med de ødelæggende følger for samfundene i form af virksomhedskrak, massearbejdsløshed, recession og tårnhøj statsgæld. Det burde ellers give anledning til eftertanke: Skal vi give los for endnu en “boligboble”, omend af mere beskedent omfang?

Såfremt sommerhusreglen afskaffes, bør det i det mindste følges af en grundskyldsreform, der inddrager de arbejdsfri, samfundsskabte værdistigninger, som afskaffelsen medfører. Da værdistigningerne især vil ske i udkantsområderne, vil det være en gevinst for kommunerne der. De vil kunne lette indkomstskatten tilsvarende, til gavn for borgerne. Forudsætningen er selvfølgelig, at kommunerne får lov at foretage denne skatteomlægning, det har de ikke i dag.

Det bedste vil naturligvis være, at grundskyldsreformen gøres ligelig og generel, altså at staten sørger for inddragelsen af værdistigningerne overalt.