Statsminister Vestager

De radikale har bragt sig i en klemme: De er mest enige med VK om det centrale politiske spørgsmål i Danmark i dag: den økonomiske politik, men samtidig peger de på den socialdemokratiske leder som statsminister. Det parti, der engang gik ind for det samarbejdende folkestyre, har placeret sig i den røde blok.

Nu foreslår Margrethe Vestager at afskaffelsen af efterlønnen kombineres med S-SF´s 12 minutters plan. Overvismanden, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, føjer hertil et tredje og væsentligt element: Ophør af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

De fleste økonomer, herunder Det Økonomiske Råds og OECD´s, deler den opfattelse, at der skal lægges øget vægt på ejendomsskatterne for at forebygge nye boligbobler, for at lede investeringerne til arbejdspladser i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse eller spekulation i jord og fast ejendom samt for at lette trykket på indkomstbeskatningen. Dertil kommer, at det er en skat, ingen kan unddrage sig, velegnet under globaliseringens vilkår og endelig socialt retfærdig.

De radikale, der opfatter sig selv som et seriøst parti, der lægger megen vægt på sagkundskaben, har foreløbigt indskrænket sig til at foreslå landbrugets grundskyld genetableret (et provenu på 1 ,2 mia.kr.) og begrænsning af rentefradraget for udgifter over 250.000 kr. (provenu: 3,5 mia. kr.). Men i partiets principprogram står:

“Staten skal sikre en sund offentlig økonomi og en bæredygtig udvikling. De offentlige indtægter skal  i stort omfang hvile på forbrug af naturressourcer og beskatning af fast ejendom. Dette princip skal indarbejdes i skattesystemet på en måde, der er adfærdsregulerende og socialt afbalanceret.”

Disse bastante principper lever de radikale ikke op til på ejendomsbeskatningens område med de nævnte to udmærkede, men beskedne, forslag. Man bør mindst følge de økonomiske vismænds forslag om at optø ejendomsværdiskatten. Selv hvis man nøjes med de sølle ½ % af ejendomsværdierne, som skatten udgør p.t., vil en optøning med tiden kunne indbringe hele 1% af BNP.  Endnu bedre vil en genindførelse af en statsgrundskyld på blot 1 % være: den kan umiddelbart give knap 17 mia. kr. om året.

Men S-SF har jo lovet, at boligejerne ikke skal beskattes mere end i dag. De to partier har altså tilsluttet sig VKO-fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og nedsænkningen af loftet over grundskylden. Samfundsøkonomisk tåbeligt og fordelingspolitisk asocialt.

Radikale Venstre kunne træde i karakter over for både VK og S-SF ved at foreslå en ægte skattereform som beskrevet i partiets eget principprogram.  Vælgerne er rådvilde og savner politisk ledelse samt reformer, der ikke kun er sociale nedskæringer. Grib dog chancen!

Hvis det betyder, at de radikale må trække støtten til Helle Thorning-Schmidt tilbage og fortsat selvsagt heller ikke kan støtte Lars Løkke Rasmussen, så præsenter jeres egen statsministerkandidat: Margrethe Vestager sammen med denne tredje mulighed over for rød og blå blok.

Det vakte en vis munterhed, da de radikale engang foreslog deres daværende leder Niels Helveg Petersen som statsministerkandidat, ligeledes da Kristeligt Folkeparti foreslog Jens Møller. Men hvorfor dog: Der bør også være en statsministerkandidat, der undsiger blokpolitikken. Situationen er for alvorlig til blokpolitikkens taktiske spin, personfnidder , fravær af politisk substans og svigtende langsigtet beslutningskraft.


Skriv en kommentar