Rigdom og Fattigdom

De sidste år, Henry George befandt sig i Sacramento, blev han mere og mere optaget af at skrive, snart sagt om alt muligt. Det var på den tid, han tog selvstændig stilling til protektionismen. Jo mere han hørte om den, desto mere blev den for ham en stor vildfarelse. Derfor blev han frihandelsmand, helt og ubegrænset. Resultatet af dette standpunkt og videre undersøgelser blev ”Beskyttelse eller Frihandel, som han udgav en snes år senere.

Imidlertid var George vendt tilbage til San Francisco, hvor han fik ansættelse ved det nyoprettede dagblad The Times, i hvis redaktion han senere indtrådte. Det var på det tidspunkt han skrev en magazin-artikel med titlen ”Hvad jernbanen vil bringe os”. Anledningen var, at Pacificbanen nærmede sig sin fuldendelse. Året var 1868.

George skildrer først, hvordan San Francisco ville få mulighed for at udvikle sig til en by af verdensformat, men senere vil komme til at ligne storbyerne i de gamle lande og dem på Amerikas østkyst. Han henviser til England med dets 20 millioner indbyggere på et areal, der ikke var mere end en tredjedel af Californiens, men med en nationalformue, der var 6-7 gange større. Der tilhører 10.000 personer overklassen som hertuger og baroner, men hvad med alle de andre? spørger han retorisk.– Den simple sandhed er den, at jernbanens fuldførelse og den deraf følgende vækst i folketal og virksomhed ikke vil gavne alle. Godernes fordeling er en lige så vigtig sag som deres frembringelse, hævder han.

Sidst på året 1868 påtog Henry George sig den opgave at rejse til New York for at skaffe telegrammer fra pressetjenesten der til det nystartede ”The Herald” i San Francisco, som han på den tid var redaktør for. Men her nægtede man det lille blad adgang, hvilket George opfattede som storkapitalistisk monopolisme. I stedet startede han sammen med en ungdomsven fra Philadelphia  et helt nyt korrespondance-bureau, men det blev bagtalt og chikaneret fra starten af konkurrenterne i New York og kom derfor ikke til at fungere. Men George oplevede et glædeligt gensyn med sin familie og mange af sine venner fra de unge år efter ti års ophold i Californien.

I New York benyttede George ledige stunder til at se sig om i storbyen. Her så han både denne verdensbys glans og herlighed og dens fornedrelse, rigmandspalæerne og slumkvartererne. Mange år senere dramatiserede han sine oplevelser i et foredrag, han holdt for en stor forsamling: `Det kom som en åbenbaring, en tanke ovenfra, der slog ned i min sjæl, midt på dagen, på gaden, som et lyn, der gennemrystede mig og bestemte min fremtid`, men han kom ikke ind på de problemer, som den store indvandring fra Europa skabte i byen.

Godt hjemme igen kastede George sig atter over journalistisk og redaktionelt arbejde. Efter at have endt den daglige redaktion red han ofte på sin pony langt uden for Oakland, hvor han boede. Her fandtes endnu et vidtstrakt, kratbevokset område, men noget var allerede opkøbt, og det forlød, at ejeren af området gerne ville sælge jord for 1000 dollars per acre. I dette enkle eksempel fandt George årsagen til den voksende armod for de mange og den øgede rigdom for de få. `Når jorden er taget i privat besiddelse og kun kan erhverves ved køb, må arbejderne og alle andre, der kommer efter, betale den dyre entre, mens sælgerne får en fortjeneste uden at have ydet nogen produktion til gengæld`, lyder hans bedømmelse. Som resultat af egne iagttagelser og nærmere undersøgelser skrev  George nu ”Vor Jord og Jordpolitik”. Det var et lille skrift, der redegjorde for forhold, som han selv og mange i Californien var fortrolige med.

Forinden havde George dog gjort sig bemærket som skribent ved et lille frihandelsblad i Oakland, hvorved han kom i kontakt med Californiens guvernør, der ligesom George var blevet klar over frihandelens nødvendighed. Men den mest påtrængende opgave for bladet og for guvernøren var nu den valgkamp, der stod for døren. Det betød kamp mod Pacificbane-selskabet, der nu havde opslugt alle konkurrenter og `på skamløs måde udbyttede hele samfundet`..

Guvernør Haight fik George til at overtage ledelsen af hovedstadsbladet ”State Capital Reporter”, og han blev derfor en af hovedmændene i kampen mod monopolisterne. Men så sikrede baneselskabet sig aktiemajoriteten i bladet, og George måtte trække sig ud af redaktionen. Han fortsatte dog kampen på anden vis, blandt andet ved uddeling af flyveblade og pjecer, og som kandidat ved valget til Californiens lovgivende forsamling.

Men jernbanen var dem for stærk, og valget blev ved dens indflydelse et knusende nederlag for George og Haight. Desto større betydning fik det for George, at han straks efter kunne udgive ”Vor Jord og Jordpolitik”

 


Skriv en kommentar