Milton Friedman og monetarismen

Milton Friedman (1912-2006) var i sin levetid en kontroversiel amerikansk økonom, hvis tanker og synspunkter også i vore dage er til debat. Han startede sin karriere på Rutges Universitet i New Jersey, hvor hans hovedinteresse blev økonomi. Forinden havde han dog studeret matematik og forsikringsvidenskab. Herefter tog han til Chicago, hvor han blev en frontgrundsfigur i den såkaldte Chicagoskole og en væsentlig deltager i den offentlige debat; ofte med indlæg i tidsskriftet Newsweek.

I 1976 fik Milton Friedman Nobelprisen i økonomi for sine arbejder inden for forbrugsanalyse, monetær historie og teori, samt stabiliseringspolitik. På det tidspunkt havde han en lang række bogudgivelser bag sig. Allerede under et kort ophold på Columbia Universitet i 1932-33 skrev han sin Ph.d.- afhandling ”Income from independent professionel practise”. I 1969 udkom ”The Optimum Quantity of Mony”. Så fulgte ”Free to Choose”, som han udgav sammen med sin kone Rose i 1980. Bogen findes i dansk oversættelse under titlen ”Det frie valg” Af andre udgivelser skal her kun nævnes ”Monetary Trends in the United States and United Kingdom.

Milton Friedman var en af præsident Reagans nærmeste økonomiske rådgivere. Det kunne derfor ikke undre, at han i 1988 fik tildelt både `Presidential Medal of Freedom` og `National Medal of Science`. På den måde blev Friedmans økonomiske teorier ophøjet til gældende statsfilosofi blandt konservative amerikanske politikere. Samtidig var Friedmans anvisninger slået igennem i Storbritannien, hvor Margaret Thatcher i høj grad lod sig inspirere af dem. Her i Danmark bevægede Poul Schlüter sig også ind på det spor, og det lykkedes ham i første omgang at bekæmpe inflationen, først og fremmeste ved at afskaffe den automatiske dyrtidsregulering, så Schlüter kunne konstatere, at `det gik ufatteligt godt`, men de gode tider holdt ikke regeringsperioden ud. Det vidner stigningen i antallet af kundgjorte tvangsauktioner over fast ejendom om. Det gjaldt især for enfamiliehuse, hvor antallet for tvangsauktioner steg fra 8.647 i 1985 til 20.339 i 1990.

På internettet kan man skaffe sig oplysninger om Milton Friedmans betydning for den økonomiske skole, der har fået betegnelsen monetarisme. Den hører hjemme inden for makroøkonomisk teori, som lægger vægt på pengemængdens betydning for prisniveauet.  Monetarismen bygger på kvantitetsteorien og blev udviklet af økonomer fra Chicagoskolen med Milton Friedman som den mest kendte blandt frontfigurerne. Af andre væsentlige bidragydere kan nævnes Philip Cagan, Karl Brunner, Lloyd Metzler, Harry Johnson og David Laidler.

Monetarismen er baseret på tre antagelser: 1) Den reale økonomi er selvstabiliserende, således at produktion og beskæftigelse af sig selv når frem til et ligevægtsniveau; 2) pengeudbudet skal være stabilt, hvilket betyder, at den samlede nominelle indkomst styres gennem udbudet af penge; 3) det internationale udbud af og efterspørgsel efter enkelte landes valutaer fastlægges af valutakurserne (hvis kurserne er flydende) eller kapitalbevægelserne (hvis kurserne er faste). Af de to første antagelser følger, at en konsekvent pengepolitik, dvs. en styring af pengeudbudet, vil kunne sikre fuld beskæftigelse med stabile priser. Man taler her om neoklassisk økonomisk teori.

Chicago-skolens monetarisme betød et brud med John Maynard Keynes` teorier, der ville bekæmpe arbejdsløshed gennem en langsigtet strukturpolitik. For Friedman fører en sådan politik til inflation, fordi arbejdstagerne nødvendigvis måtte fokusere på den nominelle løn. Monetaristerne mener, at arbejdstagerne er bevidste om, at reallønnen er det afgørende. Derfor var bekæmpelse af inflation det væsentligste.

Som monetarismens fader er Friedman kendt for følgende citatet: ”Inflation is always and everywhere a monetary  phenomenon”. Citatet dækker over, at inflation altid påvirkes gennem udbudet af penge. Inflationen skal styres via en restriktiv pengepolitik, der kun øger pengeudbudet med det antal procent årligt, der er nødvendig for at holde inflationen i ave. Disse grundlæggende synspunkter fremlagde Milton Friedman allerede i 1959 i ”The money growth rule”. Han mente, at i stedet for at prøve at udjævne udviklingens høj- og lavpunkter skulle centralbanken overholde en stram forpligtelse til kun at forøge pengebeholdningen i en jævn rate.

Ordet monotarisme kommer af det engelske monetary `angående penge`, af latin monetarius og moneta `mønt` og -isme.

Monetarismen har også sine kritikere. Professor Jesper Jespersen på Roskilde Universitet er en af dem. Islændingen Einar Màr Gudmundsson er en anden. I sit essay `Milton Friedmans disciple` i bogen ”Bankstræde Nr.O” beskylder han direkte de rådgivere, som Den internationale Valutafond sendte til Island, for at have vildledt de islandske bankfolk og politikere og dermed bidraget til at køre Islands økonomi i sænk. `De var alle disciple af Milton Friedman`, siger Gudmundsson.

Den væsentligste og mest omfattende kritiker er dog Naomi Klein (født i Montreal 1970, nu bosat i Toronto), der i sin bog ”Chok Doktrinen” med undertitlen ”Katastrofe-Kapitalismens Opkomst”, med sine 667 sider med noter, blotlægger et halvt århundredes amerikansk udenrigspolitik. I USA blev hendes bog naturligvis mødt med megen kritik. Flere toneangivende økonomer påpegede, at den var ensidig, men man medgav dog, at hendes journalistiske måde at arbejde på var fremragende.

Hendes kritik er ikke kun rettet direkte mod Milton Friedman og hans disciple, men også mod de politikere, der brugte Miltons anbefalinger i forbindelse med militærkup mod uønskede regeringer rundt omkring i verden,  Militærkuppet i Chile i 1973 og i Argentina lidt senere er et par af de grovere eksempler.

Naomi Klein hævder, at Milton Friedman under den kolde krig var USA’s mest betydningsfulde ideolog, og at det var ham, der leverede opskriften på de militærkup, der blev taget i anvendelse rundt omkring i verden. Som eksempel gengiver hun et brev, som Friedman engang skrev til Augusto Pinochet: ”Hvis man vil bruge denne choktilgang, så tror jeg, at man skal erklære det offentligt og i alle detaljer og meddele, at den straks vil blive iværksat. Jo mere fuldstændigt offentligheden er informeret, jo mere vil dens reaktioner lette tilgangen.” Tanken var, at man så efterfølgende skulle bygge et bedre samfund op.

Forlager KLIM skrev følgende på bogens omslag: ”Naomi Kleins bog spænder over et halvt århundredes verdenshistorie fra Latinamerikas CIA-indsatte diktatorer i 1970-erne til `genopbygningen` af Irak efter den amerikanske invasion. Hendes research er banebrydende, og bogen påviser, i hvor høj grad politiske ideer og samfundsopfattelser kan gøres medansvarlige for de overgreb, der finder sted i verdens brændpunkter.”

Citat: ”Georges svar på et hvilket som helst problem på ranchen er at skære det ned med en motorsav – jeg tror det er derfor, at han kommer så godt ud af det med Cheney og Rumsfelt”.

Laura Bush

 

 


Skriv en kommentar