Malstrømmen – en bog om Chicago

The Pit, (på dansk Malstrømmen), Frank Norris` anden roman i den planlagte serie om hvedens saga, foregår i Chicago, Norris` fødeby. Allerede i bogens første afsnit præsenteres læserne for de personer, der bærer romanen igennem. Det sker i Auditotium Teatrets forhal, i teatrets loge og ved den efterfølgende private sammenkomst. Her møder vi bl.a søstrene Laura og Page på henholdsvis 23 og 17 år, deres tante fru Wessels, kaldet Wess, Landry Court og hr.og fru Cressler.

I teatrets forhal gik snakken livligt blandt de festklædte teatergæster, som i virkeligheden var et fremmøde af Chicagos millionærer, mens fattige stakler ude på fortovet trænger sig på for at få et glimt af byens fornemme folk. Det, snakken drejede sig om, var Helmick-fallitten, der havde fundet sted samme dag. Sagen var, at denne Helmick havde forsøgt at opretholde en kunstig høj pris for majs for derved skabe en corner, som det hedder i børssprog, men så fik han alle sine konkurrenter imod sig, og da de pludselig udbød store mængder af majs til salg, faldt priserne drastisk, hvorved Helmick mistede hele sin investerede kapital.

Hermed var romanens tema slået an, og vi bliver præsenteret for Cresslers historie. Han var en tidligere landmand fra Massachusetts, hvor også Laura og Page kom fra. Efter borgerkrigen bosatte han sig i Illinois, hvor han tjente stort på køb og salg af fødevarepriser. Så flyttede han til Chicago, hvor han købte en plads på kornbørsen og blev millionær på få år. Efter udbruddet af den russisk-tyrkiske krig steg prisen på hvede voldsomt. Det benyttede Cressler sig af. Sammen med to mænd fra Milwakee samlede han nu hele oplandets forråd af vårhvede på deres hånd. Tre dage senere beregnede de deres fortjeneste til en million dollar, og otte dage senere kunne de have tjent halvanden million.

Men så tabte de tre mænd hovedet, idet de fastholdt deres corner lige en uges tid for længe, og da det øjeblik kom, da de måtte sælge for at inddrive gevinsten, opdagede de, at de ikke kunne komme af med deres uhyre forråd uden at slå prisen ned. I løbet af to dage var den hvede, de havde holdt oppe i 1 dollar og 10 cents pr bushel (skæppe=36,35 liter), faldet til 60 cents. Hermed var de to Milwakee-mænd ruinerede, og to tredjedel af Cresslers umådelige rigdomme forsvandt som røg i luften. Herefter spekulerede Cressler ikke mere, men beholdt sin plads i Børsen, hvor han blev børsmægler. Samtidig advarede han, når lejlighed bød sig, andre mod at drive risikable spekulationsforretninger.

Ved sammenkomsten hos Cresslers var også Curtis Jadwin til stede. Han og Laura havde tidligere på aftenen talt sammen. Nu spurgte hun fru Cressler om, hvem denne mand var, og hun var mere end villig til at fortælle: – ”Han var omkring 35 år og kom fra Michigan, hvor hans slægt gennem generationer havde været landmænd, arbejdsomme og hæderlige folk. Derfor lå det lige for, at også Curtis ville gå ind i det praktiske liv. Nogle påbegyndte studier opgav han i hvert fald hurtigt. Engang var en mand fra Chicago kommet til at skylde ham nogle penge, og i stedet for betaling tilbød han Jadwin nogle grunde på Wabash Avenue. Efterhånden som byen voksede, steg grundene naturligvis i pris. Han solgte dem og købte andre rundt omkring og så videre til han ejede nogle af de bedste grunde i byen. Alene lejen af disse grunde indbragte ham Gud ved hvor mange tusinder om året. På den måde blev han en af Chicagos største grundejere, men nu køber og sælger han ikke mere, for hans mængde af ejendomme var blevet så stor, at det tog al hans tid at bestyre dem. Nu bor han i ”Røverreden”, måske fordi han af og til har smag for den lille forretning i hvede, men som regel afholder han sig fra spekulationer.”

Men det gjorde han dog ikke. En mandag morgen en måned senere trådte Curtis Jadwin ud fra sit kontor i ”Røverreden” og gik mod syd ned til vekselerer- og kommissionsforretningen Gretry, Converse & Co.s kontor i Børsens stueetage kun et par skridt borte. Her befandt han sig ikke langt fra den malstrøm, der ved køb og salg fik høsten fra hvedestaterne i Amerika til at bevæge sig til lande over hele verden. Var prisen på hvede høj, var det til gavn for landmændene, der producerede den, og til skade for de fattige, der skulle købe. Var prisen lav forholdt det sig omvendt. Hvorfor ikke finde en middelpris? Det var jo den tanke, Cressler have luftet, sidst de sås, tænkte Jaswin. Det var jo også ham, der lo, da tanken om at ville samle al hveden på en hånd blev drøftet.

Gretry var på sit kontor, da Jadwin kom. Han havde bedt ham komme, bare for at oplyse, at hans mand i Paris telegrafisk havde meddelt ham følgende: `Lov angående udførselstold på udenlandsk korn vil sikkert blive forelagt det fransk kammer i løbet af måneden.` Denne meddelelse fik Gretry i hænde et par dage før alle andre, og det betød, at kornpriserne ville falde, så nu gjaldt det om at sælge. Dette er jo ikke spekulation, sagde Gretry – det er fundne penge, for prisen på majshvede ligger på 94, hvor den burde kunne sælges et godt stykke nede i 80-erne.

Efter at de to havde spillet plat eller krone om det, gik Jadwin med. Nu troede han igen på det held, der tidligere havde stået ham bi. For en million Bushels? spurgte Gretry. Ja, for en million, lød svaret. Men fra det tidspunkt var Jadwin fanget ind af spillet på Børsen og kampen mod andre store spillere, også kaldet tyrerne, og han tjente store penge. I sin private sfærer omgikkes han dog stadig med sine gamle venner, han giftede sig med Laura og købte et pragtfuldt palæ med udsigt til Michigansøen.

Efter i tre år at have tjent styrtende med penge ville Jadwin lave en corner, men så gik det galt. For at redde sine opkøb pantsatte han i første omgang alle sine grunde og huse og brugte pengene til at holde prisen på hvede oppe, men lige lidt hjalp det, for landmændene have på grund af de gode priser tilsået nye områder med hvede, og da høsten kom i hus, væltede det ind med så store tilbud om salg af hvede til børsen i Chicago, at markedet gav efter. Prisfaldet var så stort, at Jadwin mistede hele sin formue. Det samme skete for Cressler, der på trods af al forsigtighed var hoppet med på vognen. Han tog sin fallit så alvorligt, at han begik selvmord. Gretry gik ikke fallit, skønt han tabte en masse penge, men det forlød, at hans tab også havde ramte 18 handelshuse i Chicago, der alle gik fallit dagen efter, at Gretry standsede.

For Jadwin og Laura betød sammenbruddet, at de måtte afvikle alt i Chicago, også deres palæ ved Michigansøen. Deres ægteskab var en tid var ved at bryde sammen, da Laura søgte kontakt men sin trofaste ven gennem flere år, kunstneren Corthell, vel nok forfatterens alter ego, men hun fortrød i sidste øjeblik, idet hun indså, at hendes plads var ved Jadwins side, nu han var ved at komme ud af en svær depression.

Romanen slutter med, at Jadwin og Laura beslutter at rejser til New York for at skabe en ny tilværelse. I et brev fra Page, der allerede var flyttet til New York sammen med sin mand Landry Court, skrev hun til sin søster: ”Hvor er det glimrende gjort af din mand at begynde sit nye arbejde, før han endnu var rask. Landry siger, han ved, at din mand kan skabe en to, tre formuer i det næste par år.”

Malstrømmen, der udkom omkring århundredeskiftet 1900, bidrog sammen med andre samfundskritiske publikationer på den tid stærkt til at åbne amerikanernes øjne for de katastrofer, som grove spekulationer kunne medføre for enkeltpersoner og for det amerikanske samfund. – At verdensøkonomien også kunne blive ramt, så vi ved de store krise i 1929 og i 2008.

Norris er i stilen påvirket af Zola og Kipling, men emnevalg og udformning viser ham som en af de ejendommeligste repræsentanter for nyere amerikansk litteratur. (Hagerups Lesikon fra 1951).


Skriv en kommentar