Kineserne kommer

Den 8. januar 2015 bragte Politiken en kommentar fra avisens Asienekspert Flemming Ytzen om de nye markedsaftaler i Asien Heri redegør Ytzen for de seneste hjælpeprogrammer og markedsaftaler, som Kina har fået bragt i hus, og sammenholder dem med tidligere aftaler. Det fremgå af redegørelsen, at Kina hermed er blevet en betydelig økonomiske medspiller på verdensplan.

Her ved indgangen det nye år meldte den kinesiske regering ud, at den ville hjælpe Rusland ud af rublens frie fald, som de vestlige landes sanktioner og olieprisernes nedtur havde forårsaget. Som betaling forventede Kina sikre og langvarige leverancer af olie og gas fra Rusland. Måske kan der så senere blive tale om kinesiske selskabers investeringer i nogle af Sibiriens rige råstofforekomster. Håndsrækningen til Rusland kom kort tid efter, at Beijing havde udstedt massive hjælpepakker til Venezuela og Argentina.

Men Kina gør sig også gældende på andre områder. I oktober 2014 var kineserne således initiativtageren til oprettelsen af Den Asiatiske Infrastruktur Investerings Bank, AIIB, der omfatter 21 asiatiske lande. Blandt dem er også de to traditionelt Kina-skeptiske lande Indien og Vietnam som stiftende medlemmer. Tidligere på året på året blev verden vidne til oprettelsen af Den nye Udviklingsbank, NDB, hvor Kina fik sine partnere i Brik-gruppen med. Dvs. Brasilien, Rusland, Indien og Sydafrika.

I forvejen eksisterer Den Asiatiske Udviklingsbank, som er japansk domineret, samt Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, som blev oprettet i 1945 med henblik på genopbygning og økonomisk udvikling efter 2. Verdenskrig. Begge institutioner hører hjemme i Washington og har været domineret af USA i næsten hele deres levetid. Meget tyder på, at de gennem de senere år er de blevet mere flerstrengede.

AIIB handler formentlig om at levere et modspil til den frihandelsaftale, som er under udarbejdelse mellem USA og Japan. Dette Trans-Pacific Partnership er et forsøg på at binde amerikanske og Japanske interesser sammen, men er stødt på modstand fra japansk side. Et lignende forsøg på at binde USA og Europa sammen i en stor frihandelsaftale kan også have spillet ind.

Ved sin oprettelse af AIIB meddelte Kina, at banken i sin første opbygningsfase kun vil have asiatiske medlemmer, men at vestlige lande vil få tilbudt medlemskab senere. Dette tilbud vil dog næppe blive accepteret i nærmeste fremtid, men at der vil blive mere konkurrence mellem de forskellige systemer i årene, der kommer, er der vist ingen tvivl om. Ret så vigtigt er det derfor, hvordan parterne forvalter deres indflydelse.


Skriv en kommentar