Hvad Dansk Industri glemte

Dansk Industri (DI) har netop leveret en omfattende liste over krav til regering og folketing. I forgrunden står som vanligt lettelse af personskatten og selskabsskatten. Samtidig kræver man flere penge til uddannelse og forskning. Erhvervsstøtten skal der heller ikke spares på.

Skal dette finansieres med udsigt til en statsgæld på mindst 85 mia. kr., er det ikke nok at spare på andre offentlige udgifter, man må også finansiere lettelsen af skatten på arbejde ved øget beskatning af jord og fast ejendom som foreslået af OECD, EU, de økonomiske vismænd, regeringens vækstforum, velfærdskommissionen samt mange andre økonomer.

En sådan skatteomlægning vil også have den gunstige virkning at animere til øgede investeringer i virksomhederne i stedet for passiv eller spekulativ pengeanbringelse i jord og fast ejendom. Og industrien beklager sig jo over bankernes uvilje til at låne ud til små og mellemstore virksomheder, for ikke at sige iværksættere.

Endelig imødekommer man dermed behovet for nedtoning af den finansielle sektors negative rolle i den økonomiske udvikling, således som den manifesterede sig i boligboblen og den deraf følgende økonomiske krise med stagnation, arbejdsløshed og gældskrise.
Det er uforståeligt, at DI tilsyneladende ikke kan se de gunstige virkninger for erhvervslivet af den skattereform, som så mange sagkyndige tilråder.


Skriv en kommentar