Henry George Foreningen skriver til Skattekommissionen

Til Skattekommissionen
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København

Den Danske Henry George Forening har til formål udbrede kendskabet til Henry George’s tanker om alle menneskers fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier og hvert menneskes ejendomsret til frugten af eget arbejde. Hertil søges tilslutning i alle samfundslag, organisationer og kredse.

Foreningen er tværpolitisk.

Vi er bekendt med kommissorium for Skattekommissionen, som det er offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside.

Vi henvender os til Skattekommissionen i håbet om at få forståelse for ovennævnte målsætning i den rapport, Kommissionen senest 1. Februar 2009 skal afgive til den danske regering.

En Georgeistisk Skattereform

Det ligger fast i kommissoriet, at “skattestoppet” skal respekteres, således at den samlede beskatning ikke må stige, men at de enkelte skatter i øvrigt godt kan hæves eller sænkes. Dog er der en enkelt undtagelse: den i kroner og øre fastlåste ejendomsværdiskat må ikke hæves. Men grundskylden må altså godt, ligesom rentefradragsretten heller ikke er fredet. Hovedøvelsen er, at indkomstskattetrykket skal lempes, finansieret ved markant højere grønne afgifter. Kommissionsformanden, tidl. skatteminister Carsten Koch, har endog sagt, at der også kan foreslås besparelser, uden dog at specificere dem.

Fra et georgeistisk og retsliberalt synspunkt er det interessant at diskutere hvilke ønsker, man kunne have til en skattereform, der på en liberal, bæredygtig og socialt retfærdig måde kunne finansiere den nuværende offentlige sektor, idet der her ses bort fra hele udgiftssiden. Altså en slags prioriteringsliste over de offentlige indtægter.

De samlede skatter var i 2006 799 mia. kr., hvoraf 475 mia. kr. var indkomstskatter og 271 mia. kr. var afgifter af varer og tjenester (heraf 168 mia. kr. moms, energi- og miljøafgifter 78 mia. kr. og “giftskatter”  11 mia. kr.). Ejendomsværdiskatten androg  11 mia. kr. og grundskylden 19 mia. kr.

Interessen samler sig om at nedbringe skatten på arbejde, især marginalbeskatningen for lavindkomstgruppen, hvor det dårligt kan betale sig at gå fra overførselsindkomst til arbejdsindkomst. Dertil kommer det synspunkt, som georgeister desværre er temmelig alene om at have: Det amoralske i at brandbeskatte folks arbejde, mens man stort set friholder samfundsskabte, arbejdsfri gevinster for beskatning.

De politiske vinde blæser i retning af en “grøn” skattereform. Den stigende miljøbevidsthed og internationale forpligtelser til at begrænse forureningen i energi- og transportsektorerne bidrager hertil. Politiske grunde virker i retning af en skattereform. Et parti i Folketinget har foreslået en forøgelse på 20% af de grønne afgifter.

Vi mener alligevel, at en effektiv skattereform kræver et fundamentalt ændret syn på skat og ejedomsret.

Vi ønsker at reducere den nugældende skat på arbejdsindkomster og kapitalgevinster, men vil til gengæld beskatte resurser, som er naturgivne eller samfundsskabte, altså rigdomme som er ufortjente af den enkelte borger.

I takt med samfundets udvikling vil disse rigdomme blive større og større og kunne udvikle sig til at yde et sikkert og voksende bidrag til finansiering af samfundets fælles udgifter.

En sådan reform vil endvidere forebygge fremtidige spekulationsbobler

Danmarks største fælles resurse er de samfundsskabte beliggenhedsværdier af jorden.

De samlede grundværdier var ved 2005-vurderingen 984 mia. kr, men må i dag antages at være omkring 1.500 mia. kr. Da en væsentlig del af det, der i dag rubriceres som ejendomsværdi, i virkeligheden er beliggenhedsværdi, er de samlede naturgivne og samfundsskabte jordværdier formentlig langt højere, måske ca. 2000 mia. kr. Med en markedsrente på 5% kunne et provenu blive ca. 100 mia. kr., meget moderat anslået.

Men der er andre naturgivne og samfundsskabte værdier, der bør inddrages. Her falder først og fremmest olie- og gasresurserne i Nordsøen i øjnene. Den årlige afgift herfra er på kun 9 mia. kr, men burde være mindst det dobbelte, når man sammenligner med, hvad andre med Danmark sammenlignelige lande inddriver.

Andre naturlige monopolafgifter kunne lægges på radiofrekvenser og licenser til mobiltelefoni, ligesom afgifter på drikkevand er en selvfølge, da det er en knap resurse.

Energi-, miljø- og transportafgifter er berettigede både ud fra et resurseknaphedssynspunkt og ud fra miljøbeskyttende hensyn. Man kunne indføre en generel miljøafgift, beregnet ud fra råstof- og energiforbruget. Vi foreslår ligeledes forbrugsafgifter på alle naturresurser. På transportområdet vil en omlægning af motorbeskatningen være hensigtsmæssig, således at beskatningens tyngdepunkt blev brændstofforbruget og forureningsgraden, mens registreringsafgiften kunne holdes i ro. Ligeledes vil roadpricing (trængselsafgifter) samt motorvejsafgifter, som det kendes fra udlandet, være rimelige beskatningsobjekter.

De økonomiske vismænd har for nylig argumenteret kraftigt for en forhøjelse over hele linien af energiafgifterne, både a.h.t. miljøet og for at skabe baggrund for at lette skatten på arbejde. De efterspørger ligefrem både flere og højere energiafgifter, som efter deres mening er bedre til at opfylde målsætningerne om at begrænse energiforbruget end at yde tilskud til vedvarende energi.

En alvorlig indvending mod grønne afgifter er, at de vender den tunge ende nedad. Det kan der dog til en vis grad bødes på ved at indføre såkaldte progressive energiafgifter, hvor afgiften stiger ved et forbrug over en vis grænse, og hvor der tages hensyn til antallet af personer i husstanden.

Et klassisk beskatningsobjekt er “giftskatter”. Her er foruden et fiskalt hensyn også hensynet til folkesundheden, idet der er en klar sammenhæng mellem pris/skatteniveauet på den ene side og forbrugets omfang på den anden. Tobak og alkohol bør beskattes alt, hvad de kan bære, alkoholiske drikke i forhold til alkoholprocenten. Desværre sætter det indre marked i EU grænser for, hvor højt man kan sætte beskatningen i praksis, men Danmark kan klart stramme beskatningen væsentligt op, selv under det indre markeds vilkår. Til “giftskatterne” bør i øvrigt nu henregnes sundhedsskadelige fedt- og sukkerholdige produkter som sodavand o.lign.

Med i skattereformkommissionens overvejelser må nødvendigvis indgå beskatningsmulighederne i en globaliseret økonomi og i EU`s indre marked. Det er klart, at ikke alene sættes der her begrænsninger for, hvor højt man kan drive de indirekte skatter og afgifter uden massesmugling eller ligefrem legal import af ubeskattede eller svagt beskattede varer og tjenesteydelser. Der er også risiko for, at personer og selskaber legalt unddrager sig person- og selskabsskatter ved at flytte til udlandet.

I den sammenhæng har grundskyld, ejendomsbeskatning i almindelighed samt resurseafgifter og visse transportafgifter klare fordele. Det er såkaldte immobile skatteobjekter; unddragelse er ikke mulig. Ikke mindst grundskyldens evne i den forbindelse vil tvinge også modvillige politiske partier til at lade den spille en rolle, og med tiden en væsentligere rolle.

Hvad skal der ske med indkomstbeskatningen? Vi forestiller os ikke, at man kan undvære indkomstbestatning, men nok gennemføre en væsentlig reduktion, evnt. i form af en flad skat. Samtidig er det rimeligt at se på en mere enkel udformning af indkomstbeskatningen.

Hvad man umiddelbart bør gøre, er at rydde stærkt op i fradragsjunglen. Både af fordelingspolitiske grunde og af hensyn til forenkling og overskuelighed samt for at opnå lavere marginalbeskatning.
Der bør kun gives fradrag for nødvendige, erhvervsbetingede udgifter, men alle fradrag for bl.a. pensionsopsparing, sygeforsikringer, hjemme-pc, bredbåndsforbindelser, befordringsfradrag, fagforeningskontingenter, bidrag til trossamfund samt urimeligt fordelagtige bygningsafskrivninger fjernes.

Reformen vil skæmmes af social ubalance, hvis man ikke vil fjerne de velbjergedes skattefradrag, men alligevel giver dem massiv lettelse i toppen af skatten. Det værste er, hvis de arbejdsfri samfundsskabte værdier forbliver næsten ubeskattede.

Vi vil gerne forklare os nærmere ved foretræde for Kommissionen.

Venlig hilsen

Den Danske Henry George Forening


Skriv en kommentar