Grundskyld bedre end kapitalvindingsskat

Preben Wilhjelm argumenterer (Pol. 3/3) udmærket for øget beskatning af de samfundsskabte værdistigninger på fast ejendom, men det er forkert, når han påstår, at en øget løbende beskatning vil tvinge folk fra hus og hjem.

I dag har pensionister mulighed for at indefryse grundskylden, og den mulighed skal selvfølgelig bevares. Netop fordi grundskylden ikke omfatter bygningsværdien, vil den ikke drive folk fra hus og hjem.

Det er i øvrigt ikke bygningsværdierne, men grundværdierne, der er samfundsskabte, i form af beliggenhedsværdier. Det vil hjælpe på den folkelige accept, hvis man fastholder dette og undlader at beskatte folks huse. Og i øvrigt undlader at blokere for accepten ved at bruge udtrykket ”boligskat”.

Det er en dårlig løsning først at beskatte, når værdistigningen realiseres til ”andet forbrug.” Den mulighed blev drøftet i skattekommissionen men afvist, fordi det udsætter skattetilsvaret i det uendelige og ender med at blive en arveafgift, hvis den – som Carsten Koch udtrykte det – ikke forsvinder helt ved hjælp af kreative revisorer.

Hvor en løbende beskatning virker fremmende på mobiliteten, virker en kapitalvindingsskat modsat, også selv om den først udløses, når man forlader ejerboligmarkedet eller ved arv. Det er erfaringen fra Sverige, som Wilhjelm henviser til som et ”glimrende” eksempel.

Faktisk vandt de borgerlige partier i Sverige regeringsmagten ved sidste rigsdagsvalg bl.a. på et løfte om at fjerne denne skat. Det har de ikke gjort, derimod ændret den med stor profit for de rigeste husejere.

Politiken bragte for nylig resultatet af en opinionsundersøgelse, hvor folk var blevet spurgt om de var tilhængere eller modstandere af en skattereform, hvor skat på bolig sættes op, mens skat på arbejde sættes ned. 43% svarede, at det var de imod, men 33% var for. Dette til trods for det negative begreb ”boligskat”.

Her er noget at bygge på for oppositionen, der sagde nej til skattestoppet og nu er frit stillet til at udvikle et alternativ til VKO-partiernes rigmandsskattereform. Ved at klargøre, at man ikke jagter folks boliger, men de samfundsskabte værdier, at man vil bruge provenuet til lettelse af skatten på de almindelige arbejdsindtægter, og ved at påpege, som vismændene, at det især bliver de rigeste 10% af befolkningen, der må holde for ved en effektiv grundbeskatning.

Jeg er enig med Wilhjelm om, at det rigtige tidspunkt for en ejendomsskattereform er nu, hvor værdierne er faldende, således at beskatningen kan sætte ind, når de stiger igen og dermed hindre nye boligbobler. Her vil en genindførelse af grundstigningsskylden eller en lempelig indfasning over en ¨årrække af en statsgrundskyld være det mest hensigtsmæssige og sikkert også blive opfattet som det mest retfærdige.


Skriv en kommentar