Den Danske Henry George Forenings pionerer

Carl Nikolaj Starcke (1858-1926)

Et af de mest fremtrædende og aktive medlemmer i foreningens første årtier. I flere perioder medlem af partiet Venstre, men var utilfreds med det og derfor med til at stifte Det radikale Venstre i 1905. Det var dog også utilfredsstillende. Spillede derfor en central rolle ved stiftelsen af Retsforbundet i 1919. MF 1913-19 dels som løsgænger dels for Venstre. Med i Studenterforeningens styrelse 1894-95, sørgede for kvinders adgang til foreningen.
Dr. Phil. 1883 og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1916, hvor han udførte et stort videnskabeligt arbejde med familiesociologi, fornemmelsespsykologi samt ”Lovene for samfundsudviklingen”. Skrev flere reformistiske, pædagogiske skrifter og oprettede 1899 Det Danske Selskabs Skole, den første frie skole i Europa med højere undervisning og med fremragende lærere. Skolen var meget progressiv og ganske enestående for sin tid.

 

Niels Peter Kristensen (1862-1947)

Var en af initiativtagerne til stiftelsen af Den Danske Henry George Forening og fortsatte arbejdet for ideerne ved at holde talrige taler og skrive om sagen. Blandt hans efterkommere findes Asta Skou (i mange år sekretær i Retsforbundet) og Kåre R. Skou (TV2s mand i Folketinget). N. P. Kristensen var som ung på Vallekilde Højskole, var senere korporal, og som voksen var han på samme tid murer og husmand. Meget aktiv i frikirkesammenhæng og som medlem af det lokale sogneråd samt i opbygningen af husmandsbevægelsen, hvor han var drivkraften i vedtagelsen af den berømte ”Køgeresolutionen” på et møde i Køge 8. november 1902 – med klare georgeistiske krav til politikerne.

 

Jakob E. Lange (1864-1941)

En af de helt store forkæmpere for georgeismen i Danmark, medstifter af Henry Georgeforeningen, formand 1910-22, skrev en Henry Georgebiografi, oversatte bl.a. ”Fremskridt og Fattigdom”, og skrev en lærebog i socialøkonomi.
Gartner, havebrugskonsulent, i 30 år lærer på Dalum Landbrugsskole, 1918-34 forstander på Fyns Stifts Husmandsskole ved Odense, som han gjorde til en bastion for georgeismen i Danmark. Den første internationale grundskyldskongres i København i 1926 besøgte skolen og valgte ham ind i styrelseskomiteen, som skulle igangsætte ”Den internationale Union for Jordværdibeskatning og Frihandel”.
Lange udbredte ideerne ved artikler i aviser og tidsskrifter, således i Højskolebladet allerede i 1880erne samt ved talrige foredrag rundt om i landet. Han var ”som lærer æggende og tilskyndende, som foredragsholder elegant og behersket. Hans tale klart underbygget med indslag af friske slående billeder, ofte i en ironisk spøgende form” (Skruppeltrang i Den Danske Husmand).
Han skrev en stor del af foreningens første pjecer. Var medlem af Det radikale Venstre, hvor han udarbejdede et jordpolitisk program 1911 og havde stor indflydelse på jordloven 1919 og var medlem af partiets grundskyldsudvalg i 30-erne. Også fortaler for naturfredning og afskaffelse af værnepligt. På studie- og foredragsrejser i England og USA dyrkede han såvel sine socialøkonomiske som sine botaniske interesser. Udgav videnskabelige afhandlinger med egne tegninger om sit speciale, hatsvampene. Sønnen Morten videreførte fuldt ud svampeinteressen – men accepterede nok ikke helt de politiske ideer.
Sophus Marius Berthelsen (1864-1930)
Meget aktiv omkring stiftelsen af Henry Georgeforeningen og en af dens mest aktive drivkræfter nogensinde, bl.a. som formand i en årrække og grundlægger af bladet ”Ret”, som han redigerede 1904-20. Redaktør af ”Grundskyld” 1924-30. Medlem af den provisoriske styrelseskomite, som i 1926 skulle igangsætte ”Den Internationale Union for Jordværdibeskatning og Frihandel”. Fik også stor betydning for starten af husmandsbevægelsen og var ”fader” til den berømte ”Køgeresolution” 1902. Medlem af Det radikale Venstre, ”mere som kritiker end samler”, men partiet udpegede ham dog til Overskyldrådet og til hans egen hjemkommunes ligningskommission. Han var en varm fortaler for indførelse af ”jernbandskyld”.

Sophus Berthelsen blev cand. jur. 1883, sagfører 1898, senere godsforvalter ved flere Vestsjællandske godser, medstifter af og formand for Høng-Tølløse-banen i en menneskealder, medlem af Statens Jernbaneekspropriationskommission 1905 og stærkt engageret i praktiske jordvurderingsforhold.

 

Axel Dam (1868-1936)

Dr.phil. 1912, filosof og politiker, udgav en lang række skrifter og afhandlinger om filosofiske, pædagogiske og politiske emner. Medlem af den provisoriske styrelseskomite, som i 1926 skulle igangsætte ”Den Internationale Union for Jordværdibeskatning og Frihandel”. Medstifter af Retsforbundet, hvis første folketingsmand han blev i 1926.
Seminarielærer og sløjdlærer, underviste i en række fag på adskillige kurser og skoler, herunder Det danske Selskabs Skole fra dennes start i 1899 sammen med stifteren C. N. Starcke (se denne). Fra 1926 leder af Dansk Skolemuseum – det senere Statens Pædagogiske Studiesamling.
Johannes Lauritz Bjørner (1869-1954)
Medstifter af Den Danske Henry Georges Forening, ledede sammen med Abel Brink ikke mindre end 25 ”Henry George Stævner” – to-dages kursus om grundskyld og frihandel, skrev en lang række pjecer og bøger f.eks. ”Mål og Midler”, ”Frihandel og Handlefrihed”, ”Eventyr, Videnskab og Virkelighed”, ”Frihandelens Fane”. Sidstnævnte to var illustreret af henholdsvis Louis Moe og Robert Storm-Petersen, som Bjørner kaldte ”min gode ven”. Meget tidligt socialt engageret i socialdemokratiet, hvor han i 1890 deltog i Den Internationale Arbejderbevægelses 1.maj-demonstration for 8 timers arbejdsdag. Resten af livet uden for partierne.

Midt i 1890erne tog Bjørner på Askov Højskole – ”det klogeste jeg nogensinde har gjort”, sagde han ofte. Begejstredes for Grundtvig og Henry George og traf den purunge Signe, som han tre år senere giftede sig med (se omtalen af Signe Bjørner).

Han var med til at stifte Østerbros Oplysningsforening samt i 1902 den første brugsforening i hovedstaden. Udlært svend i træbranchen, på valsen 90-95, oprettede i 1916 Trækontoret, et grossistfirma som overvejende handlede med oversøisk træ.

 

Folke Folke (1873-1948)

1923-45 formand for Henry Georgeforeningen. I 1933 overdrog han Henry George-busten til Fyns Stifts Husmandsskole ved dennes 25 års jubilæum. Med i den provisoriske styrelseskomite, som i 1926 skulle igangsætte ”Den Internationale Union for Jordværdibeskatning og Frihandel”. Medlem bl.a. af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, Frederiksberg kommunalbestyrelse og Overskyldrådet. Ivrig fortaler for husmandssagen.
Cand.phil. og cand.polyt. Brandchef på Frederiksberg, hvor han arbejde ihærdigt på modernisering og motorisering af brandvæsenet. Især kendt for udviklingen af skumslukning.

 

Signe Bjørner (1877-1958)

Sekretær i Henry Georgeforeningen næsten uafbrudt 1910-47, medstifter af Retsforbundet 1919, redaktør af ”Det frie Blad” i 12 år og af ”Grundskyld” 4 år. Skrev bl.a. ”En Verdenstankes Vækst i vort Folk” (om foreningens første 30 år), ”Kvinden i Retstaten” samt Købmandskab eller Kontorius” – en slags lærebog for kvinder i relation til husholdningen. Var endvidere medforfatter til det betydelige værk ”Folkestyrets Veje ude og Hjemme” fra 1942.
Holdt glimrende foredrag om mange emner. ”I kraft af usædvanlig arbejdsevne, inciterende indflydelse på medarbejdere, inspirerende i udtryksform både mundtligt og skriftligt fik hun meget stor betydning for georgeismens udbredelse” (Biografisk leksikon).
Signe havde siden sit 3. år boet i USA, men som 17-årig ville hun lære sit fødeland, Danmark, rigtigt at kende og tog derfor på Askov Højskole. Hun var ganske vist ikke med til Henry Georgeforeningens stiftende møde, idet hun sendte sin mand af sted, mens hun passede børnene derhjemme, men straks derefter var hun fyr og flamme. Hun var gift med Johannes Lauritz Bjørner.

 

Kristen Kolding (1880-1965)

Kr. Kolding var på flere måder aktiv i Henry Georgeforeningen og i en periode styrelsesmedlem. Han var en af de mange højskolefolk, for hvem udbredelsen af Henry Georges tanker var en hjertesag. Skrev en række historiebøger, hvori han aldrig forsømte at knytte an til jordspørgsmålets betydning for samfundsudviklingen: ”Dansk jord” 1942, ”Jorden og folket” 1948, ”Danmarks Retsforbund” 1958, samt hovedværket ”Koldings Verdenshistorie” og en 5-binds danmarkshistorie for børneskolen, den sidste med Peter Ussing som medarbejder.
Kolding virkede mest som højskolelærer, sine sidste 22 år på St. Restrup Højskole med Kr. Balle som forstander. Denne skole havde nær tilknytning til husmandsbevægelsen og georgeismen.

 

Peder Chresten Pedersen (1886-1965)

Formand for Henry Georges Foreningen i en årrække, meget dygtig og meget brugt taler, medstifter af Retsforbundet. Som formand redigerede han i en årrække medlemsbladet ”Grundskyld”, som nu har skiftet navn til tidsskriftet ”george”. Han er ud af en landmandsfamilie i Kværkeby ved Ringsted. Gårdejer – senere husmand – i Hvalsø mellem Roskilde og Holbæk. Ingen boglig uddannelse ud over ophold på Vallekilde Højskole, hvor især lærer Bennike gjorde indtryk på ham. Når han alligevel omtales som alvidende, handler det om uovertruffen belæsthed og klogskab. J. L. Bjørner sagde i en tale: ”Der er en husmand på Midtsjælland, der kører mælkevogn, og så er der et par professorer ved Københavns Universitet, som han kunne afløse, så kunne de køre mælkevogn”.
P. C. Pedersen talte som formand for HG-foreningen ved indvielsen af mindetalerstolen for Jakob E. Lange i 1948 i parken ved husmandsskolen i Tarup ved Odense, som nu hedder Nordisk Landbrugsakademi. Han talte desuden ved foreningens 50-års jubilæum i 1952. Denne tale blev transmitteret i radioen og findes på bånd.

K. J. Kristensen (1890-1983)

I mange år stærkt tilknyttet Henry Georgesforeningen bl.a. som forretningsfører, talte som sådan i radioen ved foreningens 50-års jubilæum. Cand.polit. 1914, samme år ansat i Overskyldrådet, hvor han fra 1930 var kontorchef. Chef i Ligningsdirektoratet 1938-60, medlem af Vurderingsnævnet, Grundskyldskommissionen samt en række andre råd vedr. skatte- og vurderingsforhold.
Skrev bøger om beskatnings- og vurderingsproblemer. Et par titler skal nævnes: ”Land Valuation and Land Taxation in Denmark” og ”Folket och Jorden”. Endvidere redigerede han ”Det danske Landbrug” i en årrække og skrev blandt meget andet en artikel i Grundskyld 1972 med titlen:”Georgeismens praktiske indslag i lovgivningen 1902-72”.
Han var Ridder af Dannebrog.

 

Oluf Pedersen (1891-1970)

Havebrugskonsulent og frugtavler. Oprindelig radikal, men gik over til Retsforbundet efter at man havde forkastet et forslag til indførelse af fuld grundskyld, som han havde udarbejdet sammen med Jakob E. Lange. MF for Retsforbundet 1932-45 og 1950-60. Under besættelsen sekretær i det politiske 9-mandsudvalg, hvilket han skrev en bog om: ”Den politiske Modstand under Besættelsen”. Formand for Retsforbundet 1946-48, næstformand i grundskyldskommissionen, som han prægede meget, fiskeriminister i ”Trekantregeringen” 1957-60. Har i øvrigt udgivet bøgerne: ”Fuld Grundskyld i Danmark”, ”Om virkningerne af fuld grundskyld” og ”Erindringer fra nimandsudvalget og trekantregeringen”.

 

Viggo Starcke (1895-1974)

Arbejdede for georgeismen hele livet, primært i Danmarks Retsforbund, hvor han et enkelt år var formand. I mange år MF og formand for folketingsgruppen og minister i ”Trekantregeringen” 1957-60. Han var en fremragende taler og måske den bedste debattør folketinget nogensinde har haft. Uden manuskript og med få ord kunne han gøre indviklede problemer let forståelige. Skrev en lang række pjecer og artikler, hovedsagelig om georgeisme og politik i det hele taget, men også historiske emner som: ”Danmark i verdenshistorien fra stenalder til middelalder”. Desuden selvbiografien ”Triumf eller fiasko”.
Starcke var overlæge, men også en eminent orgelspiller og historiker. Som Tv-taler er han kendt for indledningen: ”Tak fordi jeg må komme indenfor i stuen”.

 

Knud Tholstrup (1904-89)

Energisk forkæmper for georgeismen specielt gennem Henry Georgeforeningen, hvor han blandt meget andet medvirkede stærkt ved etableringen af Huset, Lyngbyvej 56a, med dertil hørende bibliotek m.m.
MF for Retsforbundet 1946-58. Har skrevet utallige bøger og pjecer og ikke mindst avisartikler og læserbreve om georgeistske og erhvervspolitiske emner.
Han havde ingen højere uddannelse, men startede helt fra bunden med budkørsel, bl.a. med smørrebrød – snart fra sin egen smørrebrødsforretning. Det udviklede sig efterhånden til en meget stor industri- handels- og transportgruppe, hvor basis var Kosan flaskegas med gasflaskefabrik, tankskibe til gastransport, fabrikation af gasventiler, måleudstyr, pumper, værktøjsmaskiner m.m.
Tholstrup var i 40 år medlem af Grosserer-societetets repræsentantskab. Han modtog Jyllandspostens debatpris og Adam Smith-prisen og indstiftede i 1983 selv en pris til støtte for ytringsfriheden: Kosanprisen.
Han var ridder af Dannebrog.

 

Bue Bjørner (1902-50)

Bue Bjørner er søn af J. L. Bjørner og Signe Bjørner. Han var 1936-39 præsident for Den Internationale Union for Jordbeskatning og Frihandel. Fra 1927 i Den danske Henry Georges Forenings styrelse og formand 1945-46. I bestyrelsen for Henry Georges Mindefond fra 1934. MF for Retsforbundet 1947 til sin død 1950.
Han var medindehaver af Trækontoret: ”J. L. Bjørner og sønner”, medlem af en række nationale og internationalekomiteer m.m. – specielt i relation til træbranchen, endvidere medlem af Grosserersocietetets Komite og af Sø- og handelsretten.
Også hans hustru Caroline Bjørner var særdeles aktiv i Henry Georges Foreningen, bl.a. som leder af Økoteknisk Højskole og som arrangør af det internationale stævne i Odense 1952. Hun var uddannet svømme- og gymnastiklærer og underviste desuden på talerkursus.

 

Dan Bjørner (1910-87)

Formand for Henry Georges Foreningen 1947-79, hustruen Bille en del af tiden var sekretær. Han var ligesom broderen, Bue, på et tidspunkt medindehaver af familiefortagendet Trækontoret, men også sæbefabrikant, og han havde flere tillidshverv såsom formand for Grosserersocietetet og for Kraks Legat, medlem af Børsens bestyrelse og Den Danske Banks Bankråd, samt af Otto Mønsteds Fond.
Dan Bjørner er søn af J. L. Bjørner og Signe Bjørner. Mange flere medlemmer af familien Bjørner var meget aktive og ivrige georgeister. Det gælder f.eks. Signe og J. L. Bjørners døtre Gudrun Bjørner og Else Bjørner-Christensen. Gudrun var således medlem af Københavns Borgerrepræsentation og i folketinget for Retsforbundet. Hun er tillige kendt som en meget progressiv folkeskolelærer.

 

Henry Fagerli-Nielsen (1922-2007)

Fagerli var aldrig formand, folketingsmedlem e. lign. Men han færdedes ofte i magtens korridorer, må man sige. Han kunne i og for sig godt lide at diskutere teorierne, og så var det altid med en vittighed eller frisk anekdote. Men først og fremmest kunne han lide bare at skære igennem, og så begynde at føre nogle af ideerne ud i livet. Han tog initiativ til Omegnens Fritidshaveforening, som opkøbte jord og udlejede den på jordrentevilkår. Det blev i første omgang til 1600 fritidshuse. Noget lignende var det med Øer Maritime Ferieby ved Ebeltoft. Når der manglede penge i foreningens kasse arrangerede han fluks en eller form for ”indsamling” i form af loppemarked, lodtrækning e. lign.
Fagerli fungerede i mange år som privatsekretær for Knud Tholstrup i Kosangasfirmaet, og da denne kom i folketinget fulgte han også med der. Når Kosanprisen skulle uddeles, var det Fagerli, der udpegede kandidater, som havde ydnyttet ytringsfriheden eksemplarisk. Og når ejendommene på Lyngbyvej skulle erhverves til georgeistiske formål, havde han også en finger med i spillet.
Privat havde han også altid mange jern i ilden med disse hovedpunkter: 1. Frugtgrosserer, først i det små, senere i større format. 2. Korrespondentuddannelse i ØK. 3. Garder, hvor han især var meget optaget af, at han stod vagt på Amalienborg under krigen med mange specielle oplevelser i kølvandet, såsom fotografering af prinsesse Margrete og sekretærarbejde for kongens adjudant.