Henry George bevægelsens danske sideskud

Mange vidt forskellige initiativer er i tidens løb udgået af georgeismens ideer. Organisationer, fonde, feriebyer, et bibliotek og at forlag er nogle af de sideskud der her i landet, der er opstået, fordi georgeister har ladet deres grundideer smitte af på andre sider af tilværelsen, som de interesserede sig for. Nogle er udgået direkte fra Henry George Foreningen. Andre er opstået parallelt og helt uafhængigt af denne. Naturligvis har der ofte været tale om personsammenfald i ledelserne. Under alle omstændigheder skal de nævnes her.

 

”Huset”

Lad os begynde med det, som i daglig tale blot kaldes ”Huset”. En nuttet lille bygning beliggende Lyngbyvej 56a i København Ø. Det blev købt i 1982 af en gruppe georgeister. Ligesom alle andre lejligheder i boligkomplekset er det en andelsbolig. Lige efter overtagelsen fik det en meget grundig og meget tiltrængt istandsættelse. For størstedelen ved frivillig arbejdskraft og med økonomisk støtte fra Knud Tholstrup. Senere har det igen fået en overhaling og danner nu en smuk og ideel ramme om foreningen, samt om forlaget og biblioteket.

 

Henry Georges Forlaget

Det er antagelig startet af J.L.Bjørner og det skete engang i tyverne. Der har til tider været et godt samarbejde med Nyt Nordisk Forlag, men man har også selv stået for mange udgivelser. De nugældende vedtægter er fra 1991, og siden da er der udgivet en halv snes bøger, heraf flere oversættelser. Henry Georges skrifter er kommet på Cd-rom.

 

Henry Georges Biblioteket

Som efternavn hedder det intet mindre end ”Social-Økonomisk-Forskningsbibliotek”. Det blev startet for næsten 30 år siden, og formelt er det en fond, som står bag, og det også den, der står som ejer af ”Huset”, som den så stiller til rådighed for forlag og forening.

 

Fonde m.m.

Øer Maritime Ferieby med 300 attaktive ferieboliger blev etableret ved Ebeltoft. Der er yderligere en række fonde, som er helt uafhængige af foreningen og naturligvis underkastet statens lovbefalede kontrol. I øvrig er bestyrelserne normalt selvsupplerende. Allerede i 1934 indstiftede Signe og J. L. Bjørner Henry Georges Mindefond, som angiver sit formål således:

at virke til oplysning om Henry Georges tanker til udvikling af et frit og retfærdigt samfundsliv og i samklang med det ideal, som også N. F. S. Grundtvig har udtrykt i: Ethvert folk er sit fædrelands grundejer og kan aldrig ved nogen lov berøves denne ret. Oplysningens hensigt skal styrke disse tanker. Der ydes støtte til : Foredragsvirksomhed og udgivelse af bøger, tidsskrifter, bidrag til stævner, skoler, studiekredse m.m. for at lette arbejdet for de mænd og kvinder, som vil bruge deres evner i denne oplysnings tjeneste.
Mindefonden bestyres pt. af Karsten Larsen. Senere er der kommet yderligere fire fonde og lignende til, som alle med lidt forskellige formuleringer, har samme formål som mindefonden. C. Lambeks Legat har Ejnar Pedersen som formand, Ane Petrea Pedersens Fond bestyres af Aage Johannessen, og Jubilæumsfonden af 1969 blev stiftet af Henry Fagerli-Nielsen. Endelig er der Forvaltningsnævnet, som forvalter testamentariske gaver fra Olav Sørensen og Gunnar Nielsen.

 

Georgeistiske græsrodsaktiviteter

1650 fritidshaver blev det efterhånden til under Omegnens Fritidshaveforening. Man skulle løbende kun betale markedsrenten af grundværdien. Nævnes skal også et par initiativer, som er særdeles spændende for georgeister. De udmønter simpelthen ideerne i praksis. Omegnens Fritidshaveforening, OF, der blev oprettet i 1966 gav sig til at opkøbe jord og udstykke den og udleje den til fritidshaver på jordrentevilkår. Ved overtagelsen af en grund skulle man kun betale for byggemodningen – og derefter kun betale markedsrenten af grundværdien.

Det blev efterhånden til 1650 haver og 2800 medlemmer. En fond, styret af stort set hele kredsen af stiftere stod bag foretagendet. I begyndelsen af 80’erne blev de imidlertid købt ud af foreningen. Det er også en kreds af georgeister, der står bag Forenede Danske Jordrentebrugere, hvis formål var at købe Danmarks største sommerhusgrund på 250 tdr. land ved Ebeltoft. Her etablerede man 300 ferieboliger kaldet Øer Maritime Ferieby. Feriebyen betalte jordrente til de forenede jordrentebrugere, og det fungerede til alles tilfredshed. For en halv snes år siden blev jorden imidlertid solgt til feriebyen.

 

Politiske partier

Det radikale Venstre påstås også at være en georgeistisk aflægger – og med nogen ret. Der var adskillige georgeister med i partiet helt fra starten, og partiprogrammet bar især i begyndelsen meget præg af ideerne. Partiet blev stiftet i 1905 i utilfredshed bl.a. med Venstres nye jordlove, midt i den brydningstid, hvor også Henry George Foreningen blev til. Danmarks Retsforbund er i høj grad et produkt af georgeismen. Det startede med, at Henry Georges Foreningen indbød en række repræsentanter for husmandsforeningerne, lejerforeningerne, Kristeligt-socialt Forbund m.fl. til et stiftende møde i Odense i april 1919. Her vedtog man en udtalelse, som udtrykkeligt foreslår grundskyld og frihandel som vigtige tiltag til løsning af ”de sociale katastrofer, der truer store dele af verden”. Politikerne tog tilsyneladende ikke nogen som helst notits af denne udtalelse, som blev fulgt op at 1500 underskrifter på nogle få dage. Derfor besluttede nogle få mennesker, bl.a. C. N. Starcke, at arbejde for oprettelsen af det politiske parti Retsforbundet. Det blev en realitet året efter. Partiets første program har tydelige georgeistiske aftryk, idet der blandt meget andet tales om at ”enhver disponerer frit over det fulde udbytte af sit arbejde” og ”Enhver, der vil udelukke andre fra at bruge en del af landets grund eller andre naturværdier, skylder disse det fulde vederlag for denne særfordel.” Selv om det kan diskuteres, om det altid er en fordel at koncentrere så meget af georgeisternes indsats på et enkelt parti i stedet for at sprede arbejdet på mange partier, så er der et udmærket samarbejde mellem Retsforbundet og Henry George Foreningen på en række områder. Men det må understreges, at det er to helt selvstændige organisationer.

 

Undervisning/oplysning

Gennem årene har der næsten altid været forskellige undervisningstilbud i Den Danske Henry George Forenings regi. Først og fremmest blev der afholdt 25 såkaldte Henry George Stævner, som alle blev arrangeret af J. L. Bjørner og Abel Brink. Det var weekendkurser om grundskyld og frihandel. De kunne finde sted på forskellige højskoler, og der kunne f.eks. være kendte folk som den radikale Bertel Dahlgaard som medvirkende.

I mange år eksisterede den såkaldte Økoteknisk Højskole. ”Øko” står her for økonomi, og ikke som i dag for ”økologi”. Man tilbød undervisning i en række emner omkring samfundsøkonomiens grundlove, frihandel og toldbeskyttelse og arbejdets kår. Der har også været brevkurser, som Peter Ussing stod for. Der blev udarbejdet studieplaner og lærervejledninger, og man udgav en del småskrifter. Skolen startede i begyndelsen af 30erne og det vides med sikkerhed, at den i 50erne i adskillige år organiseredes af Caroline Bjørner fra lokaler på Ridehusvej i Gentofte. Senere har der flere steder i landet været arrangeret kurser under oplysningsforbundene – endda på et tidspunkt under eget oplysningsforbund, ROF.

 

Tidsskriftet ”Grundskyld”

Gennem næsten hele foreningens eksistens har ”Grundskyld” været en meget vigtig del af dens identitet og oplysningsvirksomhed. Tidsskriftet startede i 1923 og har altså nu eksisteret i 85 år. Det ændrer intet, at tidsskriftet for seks år siden skiftede navn til ”george” og i øvrigt fik et mere moderne layout og indhold. ”George” bygger i høj grad videre på ”Grundskylds” lange tradition og lukrerer på dets gode renomme.