Historisk
Adam Smith: jord, arbejde og kapital

Adam Smith
Adam Smiths hovedværk er En undersøgelse af naturen og grundene til nationernes velstand (1776). Heri slår han fast, at arbejdet er kilden til al rigdom og grundlaget for samfundshusholdningen. Men i den samlede værdi af en vare indgår foruden råstofferne også den kapital, der er stillet til rådighed for produktionen, og den afgift, der må erlægges til den, der ejer eksistens- og produktionsgrundlaget: jorden. Heraf de tre produktionsfaktorer: jord, arbejde og kapital.
Arbejdslønnen, kapitalrenten og jordrenten giver varen dens naturlige pris, men prisen kan variere efter udbud og efterspørgsel, og købere og producenter agerer herpå. Derved opstår markedsprisen. Men forudsætningen for, at prisudviklingen kan få det optimale forløb er, at der er økonomisk frihed overalt. Det vil sige, at staten må garantere retssikkerheden, der må ikke findes told, restriktioner og andre indskrænkninger i det frie marked og den frie konkurrence.

Henry Georges opgør med protektionismen

Henry George
Adam Smiths værk var grundlæggende for liberalismen, men han fik talrige efterfølgere. Blandt de mest fremtrædende den amerikanske samfundsøkonom og filosof Henry George, der i sit banebrydende værk: Beskyttelse eller frihandel (1886) gjorde op med protektionismens vranglære, uhensigtsmæssigheder, forvridninger og selvmodsigelser. Ikke mindst påviste han dens udbyttende karakter og dens konflikt- og krigsskabende natur. Han vendte sig også imod socialismens ufrihed og slog fast, at der til en konsekvent frihandelspolitik også måtte høre et opgør med, at den natur- og samfundsskabte jordrente gik i private lommer. Den skulle inddrages af det offentlige og provenuet bruges til nedbringelse af skatten på folks arbejdsudbytte.

Aktuelt
Selv om verden har ændret sig meget siden Adam Smith og Henry George, er de helt fundamentale problemer de samme: Skal staten styre det økonomiske liv ved forbud, restriktioner, told eller subsidier, eller skal borgerne kunne etablere sig og handle frit? Skal landene spærre for den internationale handel eller skal der herske global frihandel? Skal der være planøkonomi eller markedsøkonomi? Skal der være fri konkurrence eller monopoler og prisaftaler?

Ikke tøjlesløs frihed
Det er indlysende, at der er legitime og nødvendige hensyn at tage til folkesundheden, forbrugerbeskyttelse og miljø. Ingen advokerer tøjlesløs frihed, men hvad frihandel og markedsøkonomi angår, handler det om at skabe frie og ligelige konkurrencevilkår på grundlag af den lovgivning, der tilgodeser de nævnte hensyn, men som ikke hverken direkte eller indirekte skaber eller fastholder monopolistisk eller protektionistisk udbytning.

Frihandelsregler omgås på mange måder
Eftersom det er evident, at frihandel, fri konkurrence og markedsøkonomi skaber størst velstand, er der i dag kun få, der åbent bekæmper disse mål. De allerfleste bekender sig til dem. Men der er knyttet stærke særinteresser til bevarelse eller skabelse af monopoler af enhver art, det være sig beskyttelse mod udenlandsk eller indenlandsk konkurrence, indgåelse af konkurrencebegrænsende aftaler eller opnåelse eller fastholdelse af offentlige tilskud eller andre subsidier, ligesom lukkelove og misbrug af planlove kan bruges protektionistisk. Derfor er der en løbende kamp om at bevare og udvikle en fri samfundsøkonomi nationalt og globalt.
I spillet indgår selvsagt også hvor stor en offentlig sektor, man ønsker. Som grundlæggende regel må det fastholdes, at indre og ydre retssikkerhed er en offentlig opgave, ligesom undervisning, uddannelse, sundhed, planlægning og miljøbeskyttelse, social bistand og andre opgaver, som alle borgere har lige stor interesse i. Hvilket dog ikke forhindrer, at nogle af opgaverne inden for disse sektorer – som i dag – kan løses af private. Det afgørende er, at der i hele den private sektor og i den del af den offentlige sektor, hvor opgaver udføres af private, hersker fri konkurrence og markedsøkonomi.

Ensidig gennemførelse er ok
Til at sikre dette er det nødvendigt med en konsekvent frihandelspolitik. Eftersom frihandel entydigt er til fordel for alle, er det udmærket at gennemføre den ensidigt. Men fremskridtet bliver selvsagt større, hvis man gennem internationale forhandlinger kan opnå nedbrydelse af handelshindringer, hvortil hører såvel told og kvantitative restriktioner som tekniske handelshindringer. Kun handelshindringer, som entydigt og veldokumenteret tjener til beskyttelse af borgernes helbred, sikkerhed og sundhed, er berettigede.

Monopoler giver udbytning
Gennemførelse af frihandel – selv verdensfrihandel – er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at værne imod udbytning af mennesker. Der eksisterer nationale, internationale og globale monopoler, ofte med baggrund i patenter (endog på liv). Derfor er det afgørende, at der både på det nationale plan, internationalt og globalt er anti-monopolmyndigheder, med tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til effektivt at efterforske, offentliggøre, bekæmpe, forbyde og straffe monopoldannelser af enhver art. Det er også tiltrængt, at der gøres op med en patentlovgivning, som skaber disse monopoler.
Et meget betydningsfuldt monopolområde er udnyttelse af jordens og havets råstoffer og ressourcer. Eftersom disse bør tilhøre folkene, eller for verdenshavenes vedkommende FN, bør der kun gives koncessioner på vilkår, der helt og fuldt sikrer ejendomsretten og udnyttelsesværdierne for samfundene.

Frihandel afhjælper fattigdom
Når det gælder frihandel og fri konkurrence er der ikke for megen globalisering, men for lidt. Et er, at den tredje verdens lande ofte omgiver sig med told og kvotaordninger, til skade for dem selv. Endnu værre er det, at de rige lande, med EU og USA i spidsen, driver en hårdkogt beskyttelsespolitik, der gennem told, restriktioner og subsidier rammer både dem selv, men i endnu langt højere grad den tredje verden. Med det resultat, at nøden og fattigdommen ikke aftager, medens en konsekvent frihandelspolitik mere end noget som helst andet vil kunne ophjælpe den fattige verden og afskaffe fattigdom, nød og sult samt årsagerne til mange af de blodige konflikter og krige.

Protektionisme skaber polarisering
Den ene undersøgelse og rapport efter den anden fra internationale organisationer og forskere fastslår, hvorledes frihandel og især verdensfrihandel skaber fremgang og velstand, ligesom markedsøkonomi gør det. Vi kan se det på de lande, der fører frihandelspolitik og markedsøkonomisk politik kontra dem, der er protektionistiske og planøkonomiske. Undersøgelserne og rapporterne fastslår også, at især de rige landes protektionisme stærkt medvirker til polariseringen mellem de rige og de fattige lande.

Den vanvittige landbrugsstøtte
Protektionismen fordyrer levevilkårene og produktionsomkostningerne overalt, hvor den findes. I vore dage må man til told- og handelsrestriktionerne lægge de enorme summer, som de rige lande med EU i spidsen anvender til den økonomisk og økologisk vanvittige landbrugsstøtte og andre statssubsidier. Gennem WTO må der gøres alle anstrengelser for at liberalisere verdenshandelen i alle folkeslags interesse.

Man kan argumentere for frihandel ud fra dens mange positive sider såvel økonomisk som socialt og politisk. Dens største styrke er dog, at den er en menneskeret.

 

 

 

Hvorfor frihandel?
Etisk: Alle mennesker bør have ret til at handle frit med hinanden ud fra den grundsætning, at det enkelte menneskes frihed kun er begrænset af alle andre menneskers tilsvarende frihed. På samme måde som det er en menneskeret at forsamle sig, ytre sig, bevæge sig frit og arbejde og etablere sig frit.
Økonomisk: Det giver den størst mulige velstand og velfærd, når varer og tjenesteydelser produceres der, hvor det sker med de lavest mulige omkostninger – såvel økonomisk som miljømæssigt. Det sikres bedst ved den fri bevægelighed overalt for varer og tjenesteydelser uden hindringer i form af forbud, restriktioner, kvoter og told. Samt ved effektivt at efterspore og bekæmpe monopoldannelser og konkurrencebegrænsninger af enhver art.
Socialt: Gennem frihandel og fri konkurrence undgår man udbytning af mennesker, ligesom forbrugerne sikres de lavest mulige leveomkostninger og priser. Den frie markedsøkonomi giver et konkurrencedygtigt erhvervsliv og dermed optimale muligheder for arbejde til alle. Globalt vil frihandel mere end noget som helst andet kunne ophjælpe og udvikle den tredje verden.
Politisk: I en verden, der er præget af enorme økonomiske og sociale uligheder samt af fattigdom og arbejdsløshed, vil en konsekvent frihandelspolitik være et ypperligt instrument til skabelse af større social retfærdighed og fred. Monopoler og beskyttelsespolitik medfører nemt korruption, bureaukrati og udbytning. Ofte vil der endda kunne opstå masseemigration, som er grobund for voldelig politisk ekstremisme.
Frihandelens to største historiske ideologer var Adam Smith (1723-1790) og Henry George (1839-1897).

 

Verdenshandelsorganisationen, WTO er det eneste internationale organ, hvor man diskuterer og regulerer reglerne for handel på verdensplan.