Den engelske stats skattesvindel

Fred Harrisons har lavet en kortfilm (7 minutter), som kan ses her. Da det hele foregår på engelsk, har Ole Lefmann lavet et kortfattet dansk referat af filmens engelske tale.
Dette er blot ment som en appetitvækker og en hjælp til at forstå, hvad der bliver sagt; men se filmen med ledsagemusik og gode billeder også af Fred Harrison, der i disse år er stærkt optaget af den skrigende og voksende fattigdom blandt mennesker i rige som mindre rige lande.

Hent uddrag på dansk af Fred Harrisons kortfilm
I dag lever tre millioner børn i fattigdom på de britiske øer; det er 5% af befolkningen; et utroligt højt tal, som ingen regering magter at gøre noget ved med det skattesystem, vi har – siger Fred Harrison.
Man spørger sig, hvorfor levemulighederne for børn, der fødes i UK idag, ikke er bedre, end de var for 40 år siden? Og Fred har fundet svaret hos den engelske samfundsøkonom, David Ricardo, der levede 1772 – 1823.
‘Ricardos Lov’ forklarer – ifølge Fred – hvordan skatter på arbejde bliver en hjælp for priviligerede mennesker til at plyndre resten af befolkningen.
Det begyndte for hundreder af år siden, da engelske riddere og baroner indførte et skattesystem, der kunne malke de fattige og berige ejerne af Englands jord.
Denne skammelige ordning blev første gang vedtaget i London i paladset Westminster, men er siden taget i brug af alle demokratiske regeringer i verden.
De største gevinster af systemet tilfalder ejerne af de bedst beliggende arealer, så som dem der idag ligger vest for Hyde Park i London, omkring Central Park i New York, og omkring havnen i Sydney.
Systemets skatter opkræves progressivt af folks indkomster, så de største betaler mest og de mindste mindst, hvilket lyder til at være en rimelig, retfærdig og fair ordning.
Men Fred Harrison forklarer, at systemet i virkeligheden er et skalkeskjul for den svindel, der forgriber sig på de mindre indkomster, der typisk er arbejdsindkomster.
Folk med små indkomster må, samtidigt med at de betaler for den bolig de har, betale store beløb til dem, der ejer jorden, som boligen står på. Og disse beløb opvejer flere gange de store skatter, som velhavende jordejere betaler af deres store indkomster.
Derved bliver det kun dem, der IKKE ejer efterspurgte jordarealer, der betaler de offentlige udgifter til fælles goder som skoler, hospitaler, veje, jernbaner, offentlig transport, biblioteker, m.v. Disse offentlige forbedringer gør oven i købet jordarealerne mere eftertragtede – og dermed dyrere for dem, der skal betale for at bruge dem til bolig eller arbejde; men jordejernes indkomster stiger!
Rige mennesker betaler 5 gange mere i skatter end fattige gør, hvilket synes at være fair nok. Men velhavende ejere af jordejendomme modtager langt større værdier fra dem, der bruger jordejendommene.
Familier med de laveste indkomster betaler til familier med de højeste indkomster, hvilket ikke er fair.
Løsningen på denne svigefulde indretning af samfundet vil være, at vi beder folkene i skatteadministrationen om at holde op med at kræve skat af folks lønindtægter og i stedet for opkræve skat hos jordejerne. Det var den skat, som Winston Churchill og Lloyd George næsten fik gennemført i Westminsters Underhuset for hundrede år siden (1909), men som blev torpederet af jordejerne i Overhuset.
Det var den eneste krig Winston Churchill tabte!
Udgifterne til offentlig administration og service bør betales af de stigende jordværdier i stedet for af arbejdsindkomster. Med sådan en ændring vil svindlen blive ophævet og alle medborgere behandlet ens.
– siger Fred Harrison.

Efterskrift!
I 1909 fremsatte De Liberale i Underhuset forslag til den lov, der blev kaldt ”The People´s Budget”. Den skulle skaffe dækning for påtrængende sociale udgifter ved afgifter på jordværdierne overalt i samfundet. Underhuset vedtog loven, men Overhuset blokerede den. Den efterfølgende krise medførte, at Overhuset måtte opgive visse rettigheder, men ”The People’s Budget” blev ikke gennemført.
I disse år arbejder politikere i partiet Liberal Democrats på at bruge hundredeåret 2009 til opmærksomhed om sagen.

Ovennævnte kortfilm er et led i dette projekt.