George` opgør med Spencer

Efter at Henry George havde udgivet `Arbejdets Kår` så det ud til, at han nu kunne arbejde videre med `Socialøkonomien`, men sådan kom det ikke til at gå, for en ny situation var opstået, hvor hans kamplystne sjæl ikke kunne holde sig tilbage i ro. Fra opgøret med pavens konservatisme vendte han sig nu mod den såkaldte evolutionsteoretiske konservatisme, repræsenteret ved Herbert Spencer (1820-1903).

Spencer stod på den tid på sin berømmelses tinde, anerkendt ikke blot i sit hjemland, men også i vide kredse i Europa, hvor overklassen fandt værdifuld støtte i hans tænkning, som kom til udtryk i de mange vægtige bøger, han havde udgivet. Især Spencers protest – i den personlige friheds navn – imod alle statsindgreb og alle krav om `arbejderbeskyttelse`, som blev fremført fra politiske demokraters og andre organisationers side, blev modtaget med åbne arme. Det ville kun hæmme den frie konkurrence, hed det. Også `Liga til Forsvar for Frihed og Ejendom`, hvis formål var at forsvare grundejerinteresser, tog Spencers teorier og lærdomme til sig og brugte dem.

Men nu var der sket det, at Spencers ungdomsværk `Social Statics` (ligevægtslære) var blevet genopdaget og trukket frem af radikale arbejderledere – og anvendt som det skarpeste våben mod netop ham. Da den unge Spencer i 1850 udgav sin bog, havde han haft til formål at søge og finde en grundide for samfundsmoralen, der kunne have værdi som vejleder og kompas. Spencer skrev dengang: ”Ejendomsretten til jorden er derfor uforenelig med retfærd. Thi hvis en del af jordens overflade med rette kan gøres til det enkelte menneskes absolutte og eksklusive ejendom, da kunne også andre dele af den, eventuelt hele jorden, gøres til sådanne privatejendom, og alle andre menneskers liv og velfærd således blive fornægtet, – så de hjælpeløst ville være afhængige af jordejerens nåde og barmhjertighed. Da er hertugen af Sutherland i sin gode ret, når han fordriver højlands-bønderne i Skotland til fordel for sine får. Men fastholder vi, at alle mennesker har lige ret til at bruge jorden – da kan vi derpå opbygge et samfund i fuld samklang med moralloven.”

Det var uoverensstemmelsen mellem Spencers radikalisme i de unge år og hans konservatisme senere, der tændte George` vrede, og som forklarer, ikke blot hans modskrifts ætsende kritik, men også den tone af forargelse, der præger den. George er i øvrigt strengt loyal over for sin modstander. Han lader således ikke blot de mest slående udtryk genoptrykke, men hele kapitler af Spencers værker, og hans bidende kritik er yderst saglig, for så vidt et kampskrift kan være det.

George angreb indeholdt også kritik af Spencers konservative udviklingslære, der gik ud at forsvare udtrykket `de bedst egnedes overlevelse` og gøre det til grundlov for menneskelivet. For George var det en lære, som med eller mod forkynderens vilje fører bort fra det folkelige demokrati, hen imod en eller anden overmenneske-kultur. Imod denne opfattelse hævdede George samarbejdet og ligeretten som fremskridtets drivkraft og som grundvold for samfundet.

Alt imens alt dette stod på, arbejdede George videre på sin `Samfundsøkonomi`, Men arbejdet voksede under hans hænder og blev efterhånden til to bind, for han følte, at en virkelig udredning af de samfundsøkonomiske grundforhold var blevet mere og mere påkrævet. Men dette hans hovedværk blev aldrig fuldført fra hans hånd, men bearbejdet af andre. I årene 2010-11 blev bogen oversat til dansk af Ole Lefmann under titlen Den Nationaløkonomiske Videnskab


Skriv en kommentar