Fremskridt og Fattigdom

Hvis man anser en koncentration af jord på få hænder og i store enheder for fremskridt, så sker der store fremskridt rundt om i verden i denne tid, men det medfører øget fattigdom blandt de bønder, der hidtil har dyrket jorden. De mister deres jord og bliver gjort retsløse.

Det fremgå af en diger rapport, som FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) udsende i 2010, og som World Food Day satte fokus på den 16. oktober 2011. Rapporten heder `Stolen Land, Stolen Future`, der er en omfattende redegørelse for ikke bare fødevaresituationen i verden, men også for det omfattende `land grabbing`, jordtyveri, der finder sted især i de fattigste lande i verden.

Ifølge FAOs seneste rapport sulter 925 mio. mennesker rundt om i verden. Det er en stigning på 75 mio. i forhold til perioden 2006-2008, og FAO angiver bl.a. de stigende fødevarepriser som årsag til, at flere mennesker sulter.

Taberne er igen verdens fattigste, der bliver dobbelt ramt, fordi stigende fødevarepriser sammen med den globale finanskrise har ført til en uset global jagt på landbrugsjord i udviklingslandene. Det er det fænomen, der kaldes `land grabbing`, fordi lokalbefolkningen ikke bliver hørt.

De får ingen eller ringe kompensation, og brutal magtanvendelse eller trusler finder ofte sted for at tvinge bønderne væk fra jorden.

Den internationale forskningsinstitution Food Policy Research Institution (IFPRI) har vurderet, at 20 mio. hektar (200.000 kvadratkilometer) jord er blevet `land grabbet` i perioden 2005-2009. Ver-

densbanken vurderede i 2010, at fænomenet – som banken kalder landbrugsinvesteringer – var på ikke mindre end 45 mio. hektar, men det internationale researtsprojekt The Land Matrix Partnership mener, at fænomenet er langt større. Dette institut siger, at op mod 227 mio. hektar jord i udviklingslandene er blevet solgt eller lejet ud hovedsageligt til internationale investorer siden 2001. Det svarer til et område på størrelse med Vesteuropa.

Det er primært internationale selskaber, virksomheder, fonde og institutioner, der er på jagt efter landbrugsjord til fødevarer og biobrændsel. Nationale regeringer og virksomheder i udviklingslandene er også aktive spillere – ofte inden for rammerne af handelsaftaler og med støtte fra internationale institutioner og udviklingsfonde.

Kina bliver ikke nævnt direkte i de oplysninger, jeg er stødt på, men det er en kendt sag, at Kina er godt med i jagten på både råstoffer og jord til landbrugsproduktion.

Men EU og dermed Danmark er med til at støtte jordtyveriet. Det dokumenterer Folkekirkens Nødhjælp i sin nye rapport `Stolen Land, Stolen Future`, som forfatteren og journalisten Malene Haakansson anmeldte i Politiken den 16. oktober 2011.

Denne rapport har særlig fokus på jordtyveri i Cambodja og Honduras. Jordtyveriet i Cambodja er ekstremt udbredt og skyldes ofte såkaldt økonomisk jordkoncession, som er privat jord, der sælges eller lejes ud til private virksomheder, som driver industrilandbrug. I 2007 sad industrilandbrug på 14,5 pct. af Cambodjas dyrkbare landbrugsarealer. I 2011 var andelen steget til 55,65 pct. Både cambodjanske og udenlandske virksomheder køber brugsretten til jorden, men også den cambodjanske magtelite, inklusive regeringsfolk og militæret, er involveret i `land grabbing`.

Cambodja modtager udviklingsbistand fra Danmark. Som et af de fattigste lande i verden nyder landet fordel af en særlig handelsaftale med EU, men rapporten fra Folkekirkens Nødhjælp viser, at aftalen bliver groft udnyttet og er med til at understøtte jordtyveriet fra de cambodjanske bønder.

Konsekvenserne for dem er markante. De mister den jord, de hidtil har kunnet leve af og bliver derfor drevet ud i fattigdom, de må sælge deres husdyr, tager børnene ud af skolen og må kæmpe for at få mad på bordet. Dertil kommer, at plantagerne ofte forgifter vandet i lokale vandløb, så bønderne og andre fattige mister det fiskeri, som de også lever af.

Aktive medlemmer af de berørte familier lever i frygt på grund af den fortsatte kamp. Lidt over halvdelen af de berørte har nægtet at modtage kompensation for deres tab af jord, fordi den ligger langt under markedsværdien. De, der valgte at modtage kompensationen, kendte ikke til den gældende cambodjanske lovgivning og troede heller ikke, at de kunne konfrontere den cambodjanske regering. De ender så som arbejdstagere i lighed med andre fattige folk

Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere har forgæves forsøgt at få EU til at gå ind i sagen. Alvorlige og systematiske overtrædelser af internationale menneskeretskonventioner og rettigheder for arbejdstagere kan nemlig medføre en udelukkelse af et bestemt produkt i den særlige handelsaftale mellem Cambodja og EU. Men indtil videre har EU valgt, at dialog mellem Cambodja og EU er vejen frem. Danmark har indtil videre valgt at følge i EU’s fodspor.

Der er vist ingen, der har valgt at foreslå den cambodjanske regering, at den skaffer sig retfærdige og rimelige koncessioner for den jord eller de råstoffer, den ønsker overtaget af private selskaber eller institutioner, så den sikrer sig den jordrente, der er den naturlige indtægtskilde i ethvert samfund. Formentlig kunne Den internationale Union for Grundskyld og Frihandel, som Den Danske Henry George Forening er tilsluttet, i FN gøre en indsats på dette område

Marlene Haakansson gør det i hvert fald ikke. Hun slutter sin redegørelse mere beskedent, idet hun skriver, at det første skridt må være at sikre, at egne politikker og bistand ikke er med til at støtte jordtyveri.. I dag har Danmark ingen særskilte retningslinier eller politikker på området til trods for, at jordtyveri er et stigende problem, som øger fattigdommen i verden. Danmark har tilsluttet sig overordnede principper igennem EU, men der skal en langt større indsats til, skriver hun.

Rapporten `Stolen Land, Stolen Future` kan findes på nettet. Man kan også gå ind på www.nødhjælp.dk


Skriv en kommentar