EU giver Tyskland en irettesættelse

For nylig fik Tyskland en alvorlig påmindelse fra EU om, at landets permanente handelsoverskud burde nedbringes, fordi det forlænger eurokrisen.. EU’s økonomikommissær Olli Rehn rådede i kraftige vendinger Tyskland til at skabe mere vækst ved at styrke den indenlandske efterspørgsel. Ledende tyske politikere og økonomer reagerede straks positivt på kritikken. Det gjorde de tyske byggearbejderes forbund, IG Bau, også, og overraskende for mange også det tyske Økonomiske Institut i Köln, IW, der finansieres af industriforbund og arbejdsgivere.

Et af de problemer, som Rehn peger på, er, at Tyskland gennem mange år ikke har øget det indenlandske forbrug i passende omfang. Et andet og nok så alvorligt er, ifølge et internt EU-papir, som Süddeutsche Zeitung har fået adgang til, at Tyskland i årene 2006-2012 kun investerede 10 procent af indkomsterne fra sit handelsoverskud i hjemlandet selv. Størsteparten af resten blev placeret i den udenlandske finanssektor, der brød sammen i 2008. Det medførte, at forbruget faldt yderligere, og de tyske skatteydere måtte til lommerne for at holde fallerede banker flydende. Dertil kom, at Tyskland gennem flere år ydede betydelige beløb til sydeuropæiske lande for at undgå et sammenbrud i eurozonen.

Denne bedømmelse deles af mange, og nogen vil tilføjede, at de svage offentlige og private investeringer ikke bare svækkede det indenlandske forbrug, men også dæmpede væksten i importen fra landene i eurozonen og fra lande udenfor.

Tyskland har altid satset på at skaffe sig et solidt handelsskud og har haft det siden 1952. Mens landet endnu havde d-marken, blev forholdet til andre valutaer fastlagt ved kursreguleringer, og det medførte, at marken stod stærkt. Men nu er Tyskland bundet af de regler, der gælder i eurozonen, og ifølge dem må intet lands handelsoverskud overstige 6 procent over en længere periode end tre år. Det har det tyske handelsoverskud over for udlandet gjort siden 2006, altså i otte år. I 2013 havde Tyskland det største handelsoverskud i hele verden. Det var det år på næsten 200 milliarder euro.

Den nye regering i Tyskland, som blev resultatet af det sidst afholdt forbundsdagsvalg, består af partierne CDU/CSU og SPD, og den er allerede gået i gang med at stimulere den tyske økonomi. Det er således besluttet at indføre en landsdækkende mindsteløn, og i regeringsaftalen er der afsat store summer til investering i trafik, pensioner, uddannelser og børnehaver. Der kan også blive tale om at udligne de lønforskelle, der stadig består mellem Øst- og Vesttyskland.

Det betyder ikke, at der pludselig er opstået idel harmoni mellem tyske arbejdsgiver og lønmodtagere, men signalet fra EU er blevet opfattet på de tyske arbejdspladser. Dietmar Schäfer, næstformand i de tyske byggearbejderes forbund, IG Bau, der leder forhandlinger med byggeriets arbejdsgivere, oplevede først i marts, at arbejdsgiverne afbrød forhandlingerne på ubestemt tid. Det var deres svar på byggearbejdernes krav om en lønforhøjelse på 7 procent

Dietmar Schäfer siger til Politiken (7/3): ”EU kritiserer os med god grund. Vores fremgang er sket på udlandets bekostning. Vi har gjort os alt for afhængige af eksport. I dag må vi styrke efterspørgslen på vores indlandsmarked. Byggeriets arbejdsgivere har ikke tilbudt lønforhøjelser overhovedet. Det er ikke usædvanligt. Den gennemsnitlige stigning i månedslønnen for alle lønmodtagere var i fjor 1,3 procent. Samtidig steg priserne med 1,5 procent. Det betød, at reallønnen i fjor faldt med 0,2 procent, hvilket er det første fald, siden 2009, da den økonomiske verdenskrise brød ud.”

(De fleste oplysninger er hentet fra Peter Wiwels artikel i Politiken den 7. mart d.a.).

 


Skriv en kommentar