En ny økonomisk orden

Amerikas Forenede Stater ragede i 1945 højt op over alle andre lande i både militær og økonomisk henseende. Det skyldtes, at landet i modsætning til de andre stormagter var gået styrket ud af 2. Verdenskrig. Derfor havde en ny selvbevidsthed udviklet sig i landet efter 30`rnes ydmygende depression. USA var nu blevet verdens politiske og økonomiske centrum, og det blev markeret ved, at et nyt verdensøkonomisk system i sommeren 1944 blev organiseret omkring dollaren på en international konference i Bretton Woods i New Hampshire. Her blev grundlaget for både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond lagt. Selve planen var blevet udarbejdet i det amerikanske finansministerium under Harry Dexter Whites formandskab, og tanken var, at de to organisationer skulle ophjælpe og styre verdens pengevæsen uden en overstatslig myndighed. I 1946 blev det besluttet, at begge organisationer skulle have hovedsæde i Washington, og begge steder blev USAs indflydelse stor og i mange tilfælde afgørende, fordi stemmerne blev vejet efter indskud, og USA tegnede sig fra begyndelsen for en tredjedel af aktiekapitalen. Danmarks andel blev på 0,86 pct.
Verdensbanken hed oprindeligt Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), hvis opgave var at finansiere genopbygningen af de krigshærgede lande efter 2. Verdenskrig. USAs regering, dvs. USA’s præsident, udpegede præsidenten for banken, og det har han gjort siden, men de europæiske lande har også en vis indflydelse. De pressede således i 2007 Paul Wolfowitz ud af embedet efter et regulært oprør blandt Verdensbankens ansatte. Efter en godkendelsesprocedure i banken bestyrelse udnævnte George W. Busch så Robert Zoellick, der sad i embedet til 2012. Den nuværende præsident hedder Jim Yong Kim. Han er samtidig formand for Rådet af Udøvende Direktører, hvoraf de fleste sammen med deres medarbejdere er beskæftiget på deres kontorer rundt om i hele verden.

Praktisk talt er alle verdens lande medlemmer af Verdensbanken. I hvert fald står 188 lande opført på bankens medlemsliste, også de store lande Kina, Indien, Brasilien og Rusland nævnt i den omfattende medlemsliste. Principielt betaler medlemslandene bidrag efter evne.

I vore dage er det Verdensbankens opgave at bekæmpe fattigdom i u-landene ved at yde lån til projekter til en rente nær markedsrenten. Forskellige underorganisationer påtager sig særlige opgaver. Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA), der blev dannet i 1960, formidler bistand i form af rentefrie lån og gaveydelser til de allerfattigste lande. Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC) investerer i og yder lån til private virksomheder, der arbejder i u-lande, mens Det Multinationale Investerings Agentur (MIGA) tegner forsikringer mod politiske risici i forbindelse med de private investeringer. Endvidere omfatter Verdensbankgruppen et center for rådgivning og mægling, hvis der opstår uenighed mellem udenlandske investorer og deres værtslande. I 2005 stilledede IBRD og bankens forskellige underorganisationer lån, gavebistand og garantier til rådighed for knap 30 milliarder dollars. Dette beløb var ifølge bankens årsrapport for 2014 vokset til 65,6 milliarder.

IBRD og IFC skaffer midler til deres aktiviteter ved optagelse af lån på de internationale pengemarkeder, mens IDA får sine midler gennem tilbagebetalinger af udlån, bidrag fra ca, 40 donorlande og overførsler fra IRBD`s overskud. Garantikapitalen i MIGA stilles til rådighed af medlemstaterne.

I 2014 tegnede IBRD sig for 18,6 milliarder, IDA for 22,2 md., IFC for 22 md., mens MIGA og endnu en organisation, ICSID, stod for resten af de i alt 65,6 milliarder dollars.

Verdensbanken har fra tid til anden været udsat for kritik og er blevet beskyldt for at fremme særlige amerikanske interesser i sin udlånspolitik. Da banken for en del års siden afholdt årsmøde i København, blev den således mødte med de voldsomste demonstrationer, Danmark havde oplevet siden Anden Verdenskrig. Men i vore dage er der faldet ro om Verdensbankens arbejde.


Skriv en kommentar