Protest mod afskaffelse/forringelse af grundskylden

Den Danske Henry George Forening arbejder for at bevare den grundskyld, vi har i Danmark, og for at udbygge den, sa skatten på arbejde og forbrug kan sættes ned. Vi undrer os over og protesterer på det kraftigste imod, at regeringen er parat til at bruge grundskylden som led i den såkaldte vækstpakke. Det løser ingen problemer og vil kun føre til stigende huspriser til skade for huskøberne. (Dette læserbrev er allerede blevet afvist af Politiken).

Bobler i vandkanten

Afmatningen på ejendomsmarkedet efter boligboblens punktering og den deraf følgende krise har også omfattet sommerhusmarkedet. Det har bragt ejendomsmæglere, spekulanter og EU-fanatikere på banen: Vi må have “sommerhusreglen” afskaffet!

Formålet med forbudet mod udenlandske opkøb af danske sommerhusområder er som bekendt at hindre, at danske rekreative områder bliver økonomisk utilgængelige for almindelig danskere. Det er stadigt et problem, for selv om Tyskland efter genforeningen har fået udvidet sin kyststrækning, er de tyske kystområder i stor stil indhegnede og betalingskrævende eller opkøbte af velhavere. Desuden ligger Danmark i mere bekvem køreafstand fra de folkerige tyske delstater end de østligste tyske kystområder. Dertil kommer, at ejendomspriserne gennemgående er dobbelt så høje i Tyskland som i Danmark.

Tilhængerne af sommerhusreglens afskaffelse begrunder deres ønske med to indbyrdes uforenelige argumenter: På den ene side bagatelliserer de muligheden for prisstigninger, på den anden side priser de den øgede kapitaltilvækst, udkantsområderne vil få, hvis man fjerner sommerhusreglen.

Så er der mere ræson i argumenterne fra sommerhusreglens tilhængere: Sandsynligvis vil udlændinges opkøb af danske sommerhuse betyde mindre udlejning og dermed tomme boliger de meste af året. Det giver mindre aktivitet og omsætning hos de handlende i sommerhusområderne og færre lejeindtægter for udlejningsfirmaerne.

Ingen i debatten om sommerhusreglen hæfter sig ved, at Danmark og Verden netop har oplevet den værste boligboble siden 30érne med de ødelæggende følger for samfundene i form af virksomhedskrak, massearbejdsløshed, recession og tårnhøj statsgæld. Det burde ellers give anledning til eftertanke: Skal vi give los for endnu en “boligboble”, omend af mere beskedent omfang?

Såfremt sommerhusreglen afskaffes, bør det i det mindste følges af en grundskyldsreform, der inddrager de arbejdsfri, samfundsskabte værdistigninger, som afskaffelsen medfører. Da værdistigningerne især vil ske i udkantsområderne, vil det være en gevinst for kommunerne der. De vil kunne lette indkomstskatten tilsvarende, til gavn for borgerne. Forudsætningen er selvfølgelig, at kommunerne får lov at foretage denne skatteomlægning, det har de ikke i dag.

Det bedste vil naturligvis være, at grundskyldsreformen gøres ligelig og generel, altså at staten sørger for inddragelsen af værdistigningerne overalt.

Grundskyld for alle

Byrådet har truffet den rigtige beslutning at foreninger, der ejer arealer i kommunen, skal betale grundskyld ligesom alle andre. Det er der nogle idrætsforeninger, der beklager sig over, selv om der kun er tale om små beløb, for det enkelte medlem måske 30 kr. el.lign. om året. Og selv om de får tilskud fra det offentlige. Alternativet er, at andre skal betale for dem, eller at de skal betale mere i skat af deres arbejde.

At byrådet så træffer beslutninger om dyre faciliteter for den kommercielle idræt eller en lystbådehavn i Udbyhøj, kan man i høj grad være uenig i, men her drejer det sig om fordelingen af skattebyrden, og her skal alle være lige.

I samme nr. af Amtsavisen (22/6) går MF Michael Aastrup Jensen (V) ind for forskelsbehandling: Han skriver, at S og SF “vil påføre landbruget skatter for over en milliard kroner.” Sandheden er, at VKO helt har fritaget landbruget for at betale grundskyld i foreløbigt to år, hvilket giver et provenutab på 1 mia. kr., som alle andre borgere må bære gennem højere skat på deres arbejde. S, SF, R og EL vil genindføre grundskylden for landbruget, og det vil være retfærdigt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

At S og SF vil fastlåse ejendomsskatterne for boligejerne ligesom VKO og LA, er derimod asocialt og samfundsøkonomisk tåbeligt. Denne politik, hvor skatten på arbejde forøges og skatten på de samfundsskabte og arbejdsfri gevinster fastlåses, har gjort, at Danmark er blevet ramt hårdere af den økonomiske verdenskrise end andre sammenlignelige lande, og den fordømmes af næste alle økonomer, inklusive OECD, EU, de økonomiske vismænd og Nationalbanken. Alle som én råder de til højere løbende beskatning af disse samfundsskabte værdier og laver skat på arbejde.

Dette råd bør Randers byråd også følge ved at sætte grundskylden op fra 28 til 34 promille (lovens maksimum) og lette den kommunale indkomstskat tilsvarende.

Alle betaler jordrente

En nytårshilsen til alle, som endnu ikke helt har forstået, hvad grundskyld går ud på.

Jorden adskiller sig fra alle andre varer eller produktionsmidler ved at være et ureproducerbart gode: Der kommer ikke mere af den, selv om efterspørgslen stiger. Derfor så vi under højkonjunkturen 1993-2007 enorme samfundsskabte værdistigninger på jord (beliggenhedsværdier). Det var ikke murstenene, der blev mere værd.

Det er dette, økonomerne kalder jordrenten. Det af den, der inddrages af det offentlige, kaldes grundskyld. Desværre tillader det politiske flertal, at langt hovedparten af jordrenten går i private lommer. I praksis betyder det, at f.eks. boligejerne må betale til lånekapitalen det, som de burde betale til samfundet – der så må opkræve så meget mere i skat på folks arbejde.

Grundskylden beregnes på grundlag af jordens aktuelle værdi. Derfor falder den, når jordværdierne falder. Modsat ydelserne til kreditinstitutionerne: der sker ikke noget fald, selv om jordværdien falder. Langt hovedparten af boligejerne har deres indkomst fra andre kilder end fast ejendom (løn, virksomhedsoverskud, pension etc.). Deres interesse er lavere indkomstskat. Det kan de opnå gennem højere grundskyld.

GODT NYTÅR!