Ayn Rand og Liberal Alliance

 

Hvis ikke det var for Liberal Alliance og Saxo Bank, ville vi her i landet næppe være blevet gjort opmærksom på Ayn Rand. Det bliver man dog, hvis man forsker lidt i denne nye udgave af liberalisme og læser om hende på nettet.

Ayn Rand (1905-1882) blev født i Sankt Petersborg som den ældste af tre søstre og fik navnet Alisa Sinovjevna Rosenbaum. Hendes forældre var jøder, men hovedsageligt agnostiske, (den anskuelse, at erkendelse af tilværelsens inderste væsen, f.eks. spørgsmålet om eksistensen af en gud ikke var mulig). Begge forældre bar efternavnet Rosenbaum

Alisa var 12 år, da den russiske revolution brød ud. Det medførte, at faderens apotek blev konfiskeret, hvorefter familien flygtede til Krim for at komme økonomisk på fode igen.

Allerede i ung alder fattede Alisa interesse for litteratur og film og læste flere af de klassiske romantiske forfattere. Hendes yndlingsforfatter var Victor Hugo. I 1922 bosatte familien sig igen i Sankt Petersborg (nu Petrograd). Her blev Alisa optaget på universitet, hvor hun læste filosofi og historie. Det førte til nærmere studier af Friedrich Schiller, Dostojevskij, Niezssche og Aristoteles. Sidstnævnte opfattede hun som verdenshistoriens mest afgørende filosof.

I 1924 blev Alisa Rosenbaun optaget på fakultetet for dramaturgi med særlig henblik på udarbejdelse af filmmanuskripter. Året efter fik hun tildelt et visum til USA for at besøge noget familie, men året efter under et ophold i Chicago besluttede hun sig for aldrig at ville vende tilbage til Sovjetunionen.

I stedet for tog hun til Los Angeles/Hollywood for at forsøge sig som forfatter af filmmanuskripter. Samtidig ændrede hun sit navn til Ayn Rand. I Hollywood påtog Ayn Rand sig forskelligt forefaldende arbejde. Det var her hun som statist ved en indspilning af Cecil DeMilles `King of Kings` traf sin kommende mand Frank O`Connor, som hun blev gift med i 1929. I 1931 blev Ayn Rand amerikansk statsborger.

I de følgende år skrev Ayn to filmmanuskripter, ”Red Pawn” i 1932 og ”The Night of January” i 1934. Ingen af dem blev særlig godt modtaget Derefter fulgte to romaner, ”We the Living” i 1936 og ”Athem” 1938. Den først er en barsk og usmykket beskrivelse af Rusland efter revolutionen. Handlingen foregå i Petrograd, og bogen er oversat til dansk under titlen ”Vi der lever” Den anden kunne ikke udgives i USA, men udkom på et engelsk forlag. I Roosevlts Amerika var man på den tid tilsyneladende ikke modtagelige for Ayn Rands publikationer.

I 1935 påbegyndte Ayn Rand ”The Fountainhead”, på dansk ”Kun de Stærke er Fri”. Udgangspunktet er etiske dilemmaer, og arketypen er den stærke mand Howard Roark, der forstår at sætte sine ideer igennem. Det tog 7 år at færdiggøre romanen. Efter sin udgivelse i 1943 blev bogen hurtigt en bestseller. I 1949 blev den filmatiseret. Nu var tonen en anden, og tiden var en anden.

Ayn Rands anden store bog”Atlas Struggled”, på dansk ”Og verden Skælvede” blev påbegyndt i 1946 og udkom 11 år senere, altså i 1957. Det politiske klima i USA var nu forandret. Eisenhower var præsident, og den kolde krig var under udvikling. Bogen beskrives i en anmeldelse som hendes mest gennemførte og komplette i genren fiktion af filosofien `objektivisme`

Bogens tema er i al sin enkelhed menneskets rolle i samfundet. Ayn Rand opstiller den kapitalistiske iværksætter og industrialist som et af de mest ærværdige medlemmer af samfundet, og hun modsætter sig med styrke den populære dæmonisering af dette menneske. I ”Atlas Struggled” forestiller hun sig således en verden, hvor statens regulering og beskatning af erhvervslivet får de amerikanske industrialister til at gå i strejke og trække sig tilbage fra samfundet, hvorefter landets økonomi langsomt men sikkert begynder at kollapse. Til trods for bogens politiske tema, tager den også så forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelig kunnen.

Under arbejdet med ”Atlas Struggled” flyttede Ayn Rand og hendes mand til New York, hvor hun kom i forbindelse med en række personer, der var blevet interesseret i hendes filosofiske tanker. Sammen skabte de den politisk-filosofiske bevægelse `ojektivismen`. Alann Greenspan – USA’s senere centralbankdirektør var en af deltagerne.

I 1960-erne og 70-erne holdt Ayn Rand mange foredrag om sin filosofi. Hendes essays fra denne periode blev for størstedelen trykt i tidsskriftet ”The Objektivist Newsletter” (1962-65) og det større ”The Objektivist. (1966-71). Til sidst udkom de i ”The Ayn Rand Letter” (1971-76).

To årtier efter Ayns død i 1982 viste der sig en stigende interesse for hendes ideer og et stigende salg af hendes bøger. I vore dage er f.eks. ”Tea Party-bevægelsen” i USA stærkt påvirket af Ayn Rands tanker, og det betyder, at de dermed har vundet indpas blandt republikanske politikere.

Ayn Rand i Danmark

I 2003 kom de to administrerende direktører i Saxo Bank Lars Seier Christensen og Kim Fournais i besiddelse af ”Atlas Shrugged”, et værk på 1.200 sider.  I 2008 fik de bogen oversat til dansk og trykt i et ret stort oplag, som de sendte ud til politikere, virksomhedsledere og andre meningsdannere fra eget forlag. Mere end 15.000 mennesker i Danmark har således fået bogen i hænde. Samme år ringede Lars Seier Christensen til Anders Samuelsen, der havde stort besvær med at holde styr på Ny Alliance, og spurgte, om han kunne hjælpe med noget. Det kunne han. Partiet fik nu navnet Liberal Alliance og blev økonomisk støtte fra Saxo Bank. I valgåret 2011 blev det til et kontant tilskud på 17,5 millioner kroner.

I januar i år fejrede Lars Seier Christensen sin runde fødselsdag for flere hundrede gæster i Saxo Banks hovedsæde i Hellerup. Her var en broget skare af politikere, forretningsfolk, tidligere sportsstjerner og kulturpersonligheder til stede. Også Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og politikere fra andre borgerlige partier dukkede op, og naturligvis var Martin Ågerup fra den liberale tænketank Cepos også med.

Mange andre gæster fra det nyliberale netværk, som milliardæren har bygget op gennem de seneste ti år, var også til stede. Den tidligere så omdiskuterede sidegadevekselerer i samarbejde med sin partner Kim Fournais var på den måde blevet en magtfaktor i det danske samfund.

Politiken havde søndag den 5. maj i år en større artikel med overskriften `Milliardæren, partiet og den ultraliberale drøm`. Den var ikke venlig.

Lektor Niels Bjerre-Poulsen fra `Center for amerikanske studier` på Syddansk Universitet har forsket i den amerikanske politiske højrefløj, og han skriver i forlængelsen af Politikens redegørelse, at Rands ultraliberalisme i høj grad er et ungdomsfænomen.

” Det er noget, som siden 1950`erne trivedes som næsten sekteriske miljøer på amerikanske

universiteter, og især unge fyre, som har læst `Atlas Shrugged`, er pludselig fuldstændig tændte og kan se sig selv som supermænd, der ikke lader sig trække ned af kollektivet og alle de middelmådige typer, som vil prøve at stoppe dem”, fortæller han og tilføjer:

”Ayn Rand skrev også et kendt essay med titlen `Egoismens dyd`, som går ud på, at ondet ikke begyndte med velfærdssamfundet. Det startede ved overhovedet at tænke altruistisk (uselvisk), altså dette overhovedet at tænke på at hjælpe sine medmennesker. Man hjælper dem bedst ved at lade dem sejle deres egen sø og målrettet forfølge sine egne interesser. De stærke individer skal føre an, og så kan velstanden måske få lov til at dryppe på resten”.

Niels Bjerre-Poulsen mener, at Rands ideer allerede i 1950`erne blev marginaliseret i USA, og at amerikanske politikere, som bekender sig til Rand, nu er nødt til at lægge afstand til den ekstreme ideologi for at kunne gøre karriere på den politiske scene. Det gjaldt blandt andet republikaneren Paul Ryan, som var Mitt Romneys vicepræsidentkandidat under den seneste præsidentvalgkamp.

”De er nødt til at sige, at det var noget, de dyrkede i deres ungdom, men at de nu er blevet klogere”, siger Bjerre Poulsen.

I SIGNATUR i Politiken den 9/5 i år skriver Kristian Madsen afsluttende: ”Det er ganske ironisk, at forordet (til Saxobanks udgivelse) er signeret juli 2008 – få måneder før verden faktisk skælvede under finanskrisen. Hvor det en gang for alle blev demonstreret, at netop den type virksomhed, Saxo Bank bedriver, var problemet. Verden skælvede ikke på grund af velfærdsstat eller skat, men på grund af uregulerede pengemarkeder og finansfyrster i en machorus (demonstrativ mandighed) af egen ufejlbarhed og genialitet.”

Man kan tilføje, at Any Rand mangler den etiske dimension, som vi finder hos Henry George. Derfor ender praktisering af hendes ideer i kaos.


Skriv en kommentar