Om skribenten
Author

Ib Christensen

Liberalismen skal justeres

I kronikken (Pol. 26/10) skriver Henrik Gade Jensen om liberalismens aktualitet, men han er dog ikke selv mere ajour end at han bagatelliserer John Lockes forbehold: Er vi alle stillet lige over for naturens ressourcer?

Ligeledes bortforklarer Gade Jensen Jean-Jacques Rousseau berømte sætning: ”Den, der hegner sin jord ind og kalder det for sit, er ophav til konflikter og krige.” (Man kan spørge: Hvad handler Israel-Palæstina konflikten om, hvis det ikke er det?).

Også Adam Smith var inde på dette problem, og om forretningsfolks adfærd sagde han, at blot to forretningsfolk er sammen til en frokost, kan man vente en prisaftale. Smiths liberalisme var båret af social indignation, det kan man ikke just sige om Henrik Gade Jensens og hans arbejdsgiver Cepos´s liberalisme.

Senere liberale samfundsøkonomer og filosoffer som David Ricardo, der udformede læren om jordrenten, altså den merværdi, som jorden som ureproducerbart gode opnår, John Stuart Mill, der gav liberalismen en social profil, og Henry George, der beskrev, hvorledes jordrenten kunne inddrages til samfundet til lettelse af skatten på udbyttet af folks arbejde, nævner Gade Jensen slet ikke.

Man bliver ikke rig af selv den bedste muld i Danmark, skriver han. Men hvad med de enorme formuer, der skabes i disse år ved den private tilegnelse af de samfundsskabte værdistigninger på jord? Hvor f.eks. parcelhusejere i Hovedstadsområdet årligt ”tjener” mere ved passiv ejendomsbesiddelse end ved at arbejde?

Sagen er den, at ejendomsretsbegrebet bør revideres, således at vi alle, som John Locke sagde, stilles lige over for naturens ressourcer (til dem hører i dag selvsagt de samfundsskabte beliggenhedsværdier, hvis privatkapitalisering i dag gør det stadigt vanskeligere for folk med selv normale indtægter at etablere sig med egen bolig).

Det kan gøres ved at flytte skattebyrden, så den i højere grad lægges på de naturgivne og samfundsskabte værdier og i mindre grad lægges på udbyttet af folks arbejde, som de altså i højere grad bevarer ejendomsretten til. Det er et ægte liberalt og socialt ejendomsretsbegreb, hvor Gade Jensens ejendomsretsbegreb er konservativt-kapitalistisk.

Fasthold ejendomsvurderingen

”…som en konsekvens af det her bliver det svært at genindføre beskatning af den aktuelle ejendomsværdi. Dermed cementerer vi skattestoppet.”

Det er skatteminister Kristian Jensens ærlige begrundelse for at stoppe de løbende offentlige ejendomsvurderinger. Det må derfor undre, at det sker med støtte af ikke alene regeringspartierne og DF, men også S og RV.

Den officielle begrundelse for afskaffelsen af ejendomsvurderingerne er, at ejendomsværdiskatten er fastlåst på 2002-niveauet. Men det er grundskylden ikke, selv om der er lagt et loft over stigningerne. Og der sker jo løbende nybyggeri, der skal vurderes, ligesom andelsboliger skal vurderes.

Skattekommissionen har fået forbud mod at røre ejendomsværdiskatten, men ikke mod at foreslå grundskylden bevaret eller udvidet. Men desværre vil den måske opfatte det fælles signal fra regeringen og den såkaldte opposition som et forbud mod at foreslå inddragelse af samfundsskabte værdistigninger til lettelse af skatten på arbejde.

Der går 170 årsværk til ejendomsvurderingen. De er godt anvendt, og den eneste fejl er, at vurderingerne kommer forsinket i forhold til salgspriserne. Det må kunne rettes op. Ejendomsskatter er de eneste skatter, folk ikke kan unddrage sig, og fjerner man dem, bliver andre skatter forhøjet, ejendomspriserne vil stige og den sociale ulighed forøges.

Skatteministeren vil ikke komme med et bud på, hvordan en fremtidig grundvurdering skal ske. Det må da ellers interessere kommunerne, der har grundskylden som en vigtig indtægtskilde, ca. 30 mia. kr. årligt. Hvis grundskylden i fremtiden skal udskrives på grundlag af den uigenkaldeligt (?) sidste offentlige vurdering, kommer det til at koste kommunerne kassen, medmindre de hæver indkomstskatten.

Men det er åbenbart skatteministerens hensigt. Heldigvis vil Socialdemokraterne bevare den løbende grundvurdering (Pol. 6/9), selv om de åbenbart har tilsluttet sig fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Hvad med at kræve ejendomsværdiskatten konverteret til en statsgrundskyld og fjerne loftet over grundskylden?

Jorden tilhører os alle

Christopher Arzrouni lovpriser den private ejendomsret til jord (JP 16/3), der gør det muligt at holde andre mennesker på afstand. Han har ikke blik for, at ikke alle har råd til at erhverve sig en parcelhusgrund og udtaler sin uenighed med J.J. Rousseau, der fastslog det uetiske og ufredsskabende i at tillade nogen at sætte hegn og derved udelukke andre fra deres livsmuligheder.

Men hvad er det, der skaber krig mellem israelere og palæstinensere, hvad var det, der gik galt i Jugoslavien, hvad er det, der skaber folkemordet i Darfur, borgerkrigene i Sri Lanka, bondeoprør i Sydamerika etc. – andet end kamp om jorden?

Arzrouni og det parti, han fungerer som spindoktor for, Venstre, foretrækker at brandskatte folk for udbyttet af deres arbejde frem for at inddrage den merværdi, som fremkommer ved at jorden er en begrænset ressource og vores allesammens livsgrundlag. I virkeligheden er hans ejendomsretsbegreb forkvaklet og ufredsskabende, asocialt og uliberalt.

Jorden bør tilhøre os alle, til gengæld bør vi have ejendomsretten til udbyttet af vores arbejde, når vi har betalt det nødvendige for udførelsen af de opgaver, som er fællesskabets naturlige.

Ib Christensen
(bragt som læserbrev i Jyllands-Posten 22/3 2009)

“Rousseau fastslog det uetiske og ufredsskabende ved at tillade nogen at sætte hegn og derved udelukke andre fra deres livsmuligheder. Det sætter Arzrouni spørgsmålstegn ved i et læserbrev i Jyllands-Posten. Men hvad er det, der skaber krig i Mellemøsten, Jugoslavien, Darfur og …”