Om skribenten
Author

Ib Christensen

Socialdemokratiske Bobler

Socialdemokratisk næstformand , fhv. MF Klaus Ebbesen, vil have sommerhusreglen afskaffet (JP 28/4) , i logisk sammenhæng med sit partis EU-begejstring. Det er fint i overensstemmelse med partilinjen, at han ikke advokerer for, at den sommerhusboble, der vil opstå ved en ophævelse af sommerhusreglen, skal forebygges af en effektiv, løbende ejendomsbeskatning. Arbejdsfri, samfundsskabte gevinster skal fredes, og borgerne skal brandskattes af deres arbejde, sådan er den socialdemokratiske melodi nu.

Koncernchef, ejendomsudlejer og grundsælger Klaus Ebbesen (S) mener ikke, at danske sommerhusområder vil blive opkøbt af tyskere ved en afskaffelse af sommerhusreglen, men samtidig forudser han, at afskaffelsen vil skaffe “yderligere kapital” til yderområderne. Således lykkes det ham i kommentarens to sidste afsnit at modsige sig selv 180 grader.

Danske sommerhusområder er stærkt efterspurgte blandt især tyskere, hos hvem ejendomspriserne er to eller tre gange så høje som i Danmark. Og så ligger de tæt på de folkerige tyske delstater – modsat de østeuropæiske lande, Ebbesen nævner. Så skal sommerhusreglen falde, må vi have en skattereform, der punkterer prisboblen og stadig gør det muligt for almindelige danskere at erhverve sig sommerhuse.

Bobler i vandkanten

Afmatningen på ejendomsmarkedet efter boligboblens punktering og den deraf følgende krise har også omfattet sommerhusmarkedet. Det har bragt ejendomsmæglere, spekulanter og EU-fanatikere på banen: Vi må have “sommerhusreglen” afskaffet!

Formålet med forbudet mod udenlandske opkøb af danske sommerhusområder er som bekendt at hindre, at danske rekreative områder bliver økonomisk utilgængelige for almindelig danskere. Det er stadigt et problem, for selv om Tyskland efter genforeningen har fået udvidet sin kyststrækning, er de tyske kystområder i stor stil indhegnede og betalingskrævende eller opkøbte af velhavere. Desuden ligger Danmark i mere bekvem køreafstand fra de folkerige tyske delstater end de østligste tyske kystområder. Dertil kommer, at ejendomspriserne gennemgående er dobbelt så høje i Tyskland som i Danmark.

Tilhængerne af sommerhusreglens afskaffelse begrunder deres ønske med to indbyrdes uforenelige argumenter: På den ene side bagatelliserer de muligheden for prisstigninger, på den anden side priser de den øgede kapitaltilvækst, udkantsområderne vil få, hvis man fjerner sommerhusreglen.

Så er der mere ræson i argumenterne fra sommerhusreglens tilhængere: Sandsynligvis vil udlændinges opkøb af danske sommerhuse betyde mindre udlejning og dermed tomme boliger de meste af året. Det giver mindre aktivitet og omsætning hos de handlende i sommerhusområderne og færre lejeindtægter for udlejningsfirmaerne.

Ingen i debatten om sommerhusreglen hæfter sig ved, at Danmark og Verden netop har oplevet den værste boligboble siden 30érne med de ødelæggende følger for samfundene i form af virksomhedskrak, massearbejdsløshed, recession og tårnhøj statsgæld. Det burde ellers give anledning til eftertanke: Skal vi give los for endnu en “boligboble”, omend af mere beskedent omfang?

Såfremt sommerhusreglen afskaffes, bør det i det mindste følges af en grundskyldsreform, der inddrager de arbejdsfri, samfundsskabte værdistigninger, som afskaffelsen medfører. Da værdistigningerne især vil ske i udkantsområderne, vil det være en gevinst for kommunerne der. De vil kunne lette indkomstskatten tilsvarende, til gavn for borgerne. Forudsætningen er selvfølgelig, at kommunerne får lov at foretage denne skatteomlægning, det har de ikke i dag.

Det bedste vil naturligvis være, at grundskyldsreformen gøres ligelig og generel, altså at staten sørger for inddragelsen af værdistigningerne overalt.

Boligpakke kapitaliseres

Da staten gav støtte til unge landmænds gårdkøb, blev støtten kapitaliseret: Sælgerne var klar over, hvad køberne nu kunne ryste op med. Det samme vil ske ved suspensionen af ejendomsværdiskat og grundskyld som foreslået af de nuværende (VK) og kommende (S-SF) regeringspartier. De eneste, forslaget vil gavne, er ejendomsmæglerne, der da også jubler, og pengeinstitutterne, der får større udlånsmulighed ved at en samfundsmæssig prioritet fjernes til fordel for privatkapitalen.

I øvrigt præmierer man ved forslaget titusinder af bolighandler, der alligevel ville blive foretaget. Manøvren koster 1,5 mia. kr., som alle skatteyderne hænger på.

Hellere boligskat end skat på arbejde

Underligt nok har det ikke vakt opmærksomhed, at en Gallup viser, at 66 % af vælgerne er rede til at acceptere højere boligskat, hvis skatten på arbejde sættes tilsvarende ned.  Kun 22 % afviser det blankt. For Socialdemokraternes vedkommende er hele 71 % og for SF`s vedkommende

hele 69 % tilhængere af en sådan skatteomlægning.

Målingen viser en skrigende diskrepans mellem vælgernes holdning til dette spørgsmål og folketingspartiernes.  Både VKO, LA og S-SF afviser totalt en skattereform, der letter skatten på arbejde og til gengæld i øget omfang inddrager de arbejdsfri gevinster på jord og fastejendom.
Dette til trods for, at de økonomiske vismænd, OECD og det store flertal af uafhængige økonomer tilråder en sådan reform.

Nu må fedtspillet omkring en skattereform, der kan forebygge nye boligbobler med deraf følgende gældskrise, bankkrak, statsunderskud og arbejdsløshed, høre op. Det erhvervsfjendske og asociale i at brandskatte arbejde og gøre arbejdsfri, samfundsskabte gevinster skattefri, må stoppe. Skal der virkelig gå en hel valgperiode eller mere, før Folketinget kommer til fornuft og lever op til vælgernes ønsker, som de udtrykkes i
Gallup-målingen?

Den gamle kone og den unge familie

I gamle dage fik tilhængere af en skattereform, der øger den løbende ejendomsbeskatning og til gengæld sænker skatten på arbejde, stukket i næsen, at man ville jage den gamle kone væk fra sit lille hus. Så fik man gennemført, at pensionister kan indefryse deres ejendomsskat og forblive i huset, og så forstummede den snak.

Nu siger VKO og deres efterplaprere S-SF, at mange unge familier har købt hus under højkonjunkturen og måttet tage dyre lån. De vil blive ramt hårdt, hvis man øger ejendomsbeskatningen. Så derfor er de fem partier (plus LA) enige om at fastfryse ejendomsskatterne. Til gengæld bliver folk (ikke mindst hårdt arbejdende unge familier) så flået i skat af deres arbejdsindtægter.

De økonomiske vismænd har en løsning: Man skal nedsætte ejendomsværdiskatten til 0,5 % (fra 1,0 %), men beregne den af den seneste vurdering og ophæve fastfrysningen. Så øges skatten ikke umiddelbart, men først i takt med, at der sker nye ejendomsværdistigninger. Derved hindres nye boligbobler – uden at selv stærkt forgældede boligejere drives fra hus og hjem.

Det er et fornuftigt forslag, især hvis det følges op med, at også grundskylden beregnes af den seneste vurdering, og at man ændrer vurderingssystemet, så de reelle grundværdier (= beliggenhedsværdier) kommer frem. Det vil give lavere bygningsværdier og højere grundværdier.

Både fagbevægelsen og regeringens vækstforum har vist positiv interesse for en skattereform, der flytter skat fra arbejde og over på disse samfundsskabte værdier. Det samme gælder næsten alle økonomer, inklusive de økonomiske vismænd, Nationalbanken, OECD og EU. Til gavn for beskæftigelsen og for investeringer i arbejdspladser i stedet for spekulation.

Grundskyld for alle

Byrådet har truffet den rigtige beslutning at foreninger, der ejer arealer i kommunen, skal betale grundskyld ligesom alle andre. Det er der nogle idrætsforeninger, der beklager sig over, selv om der kun er tale om små beløb, for det enkelte medlem måske 30 kr. el.lign. om året. Og selv om de får tilskud fra det offentlige. Alternativet er, at andre skal betale for dem, eller at de skal betale mere i skat af deres arbejde.

At byrådet så træffer beslutninger om dyre faciliteter for den kommercielle idræt eller en lystbådehavn i Udbyhøj, kan man i høj grad være uenig i, men her drejer det sig om fordelingen af skattebyrden, og her skal alle være lige.

I samme nr. af Amtsavisen (22/6) går MF Michael Aastrup Jensen (V) ind for forskelsbehandling: Han skriver, at S og SF “vil påføre landbruget skatter for over en milliard kroner.” Sandheden er, at VKO helt har fritaget landbruget for at betale grundskyld i foreløbigt to år, hvilket giver et provenutab på 1 mia. kr., som alle andre borgere må bære gennem højere skat på deres arbejde. S, SF, R og EL vil genindføre grundskylden for landbruget, og det vil være retfærdigt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.

At S og SF vil fastlåse ejendomsskatterne for boligejerne ligesom VKO og LA, er derimod asocialt og samfundsøkonomisk tåbeligt. Denne politik, hvor skatten på arbejde forøges og skatten på de samfundsskabte og arbejdsfri gevinster fastlåses, har gjort, at Danmark er blevet ramt hårdere af den økonomiske verdenskrise end andre sammenlignelige lande, og den fordømmes af næste alle økonomer, inklusive OECD, EU, de økonomiske vismænd og Nationalbanken. Alle som én råder de til højere løbende beskatning af disse samfundsskabte værdier og laver skat på arbejde.

Dette råd bør Randers byråd også følge ved at sætte grundskylden op fra 28 til 34 promille (lovens maksimum) og lette den kommunale indkomstskat tilsvarende.