Om skribenten
Author

Finn Becker-Christensen

Ideologi og demokrati

Ideologi er noget bras, sagde Poul Schlüter. Man må give ham ret så langt, at ideologi har forårsaget store ulykker (nazisme, fascisme). Omvendt lever vi i en tid, hvor mangel på ideologi truer vor civilisations fortsatte bestående.

 

Folket kan tage fejl

Demokrati kan også kaldes en ideologi. Grækenland anses for demokratiets vugge. Alligevel vakte det stor opstandelse og bestyrtelse, da den græske statsminister i efteråret 2011 besluttede at sende en afgørelse om en økonomisk hjælpepakke fra EU til folkeafstemning. EURO-zonens ledende politikere vred armen om på den græske statsminister og fik aflyst folkeafstemningen, vel i forvisning om et nej til EU fra det græske folk.
Ca 500 år før vor tidsregning fik den græske folkevalgte hærfører Perikles Athen til at gå med til en krigserklæring mod Sparta. Det førte til et forsmædeligt nederlag, som Athen aldrig overvandt. Folket er ikke altid de klogeste.
I 1864 besluttede den danske overgeneral deMeza tilbagetog fra Dannevirke, som ikke kunne forsvares mod preusiske og østrigske arméer. Folkestemningen i København var rasende. Han blev afskediget i unåde. Ingen kunne afløse ham. Det førte til blodbadet ved Dybbøl.

Demokrati på vildveje

Liberalisme er et plusord, men en forvrængning af dette begreb er griskhed og grådighed. Hvor skamfulde disse begreber end er, synes de at være blevet ophøjet til en uofficel ideologi og derved en retfærdiggørelse for staters, koncerners, hedgefondes og almindelige borgeres egenkærlige handlinger på det økonomiske område. Der er en gråzone mellem disse handlinger og så egentlig kriminalitet, der i visse miljøer og lande anses som en samfundsbærende kraft, fx mafiaen i Italien.

 

Staten svigter

Så langt er vi ikke kommet i DK. Vi er bare magtesløse over for narkotikasælgende bander og deres dummebøder. Vi tager afstand fra disse elementer, selv tilsyneladende ukontroversiel  kontakt til dem vækker misbilligelse (Sass Larsen sagen).  At lade sig true til at købe sig fri for repressalier mod sine nærmeste kan ikke vække forargelse, men det viser, at staten ikke kan beskytte sin borgere mod kriminelle (Samuelsen sagen). Gadens parlament repræsenteret ved rockere og indvandrerbander forstærker egne positioner.

 

Solidaritet

Solidaritet, en form for ideologi, er et plus ord, men dækker kun vores engagement i snævre kredse (familie og venner), i andre lande klaner. Nationer dækkes sjældent af solidaritet.
For tiden er ideologi et minusord. Liberal alliance er vel for tiden det eneste ideologiske parti vi har i DK.

 

Gennemsigtighed

Jeg er tilbøjelig til at give afkald på ideologi til fordel for et  ønske om gennemsigtighed i forvaltning og i politiske beslutninger, fx på skatteområdet. Lovgivningen er så kompliceret, at det kræver en faguddannelse som jurist eller revisor med specialuddannelse for at forstå den.
En årsag til ideologiers fiasko kan være, at nogle af de mest sympatiske ideologier er så svære at forstå. Hvis de forstås kaldes de utopi. De egner sig ikke i en kampagne for underskriftsindsamling eller i en valgkamp. De fremstår grå, kedelige og alt for  komplicerede. De kan ikke forklares i kampagnger på gadeplan.

 

Populisme

I stedet  scores stemmerne af mere farverige programmer og personligheder. De italienske vælgere er blevet besnæret af Berlusconi, som de danske vælgere engang blev besnæret af Glistrup.

 

Bæredygtighed

Tidens store plusord er bæredygtighed (Sustainability) symboliseret ved farven grøn.
Der skrives lærde artikler om emnet, ofte alt for lærde. Stor bekymring er på sin plads, men det er svært på forståelig vis at sælge bæredygtighed til et vælgerkorps.
Det er den vanskelighed, som den nydannede bevægelse ”Bæredygtighed” kæmper imod. Den er dannet af nogle få ildsjæle, der også kalder sig et ”Netværk for bæredygtighed” eller senest med det nye navn ”Syntestanken”.