Om skribenten
Author

Administrator

Underklassens tilblivelse

I byer over hele England blussede forvirringen op, da alvorlige uroligheder brød ud i begyndelsen af august 2011. Nu prøver den britiske regering at danne sig et billede af, hvad årsagen var til opstanden imod den borgerlige orden. Premierminister David Cameron beskylder 120.000 “vanskelige familier” for det, han kalder “det langsomme moralske sammenbrud” i England.

I sin vurdering lægger Cameron et ansvar på familier med enlige mødre, hvor børn mangler disciplin fra en faderskikkelse. Men en dybere undersøgelse viser en meget mere sammensat baggrund, der ikke kan udtrykkes med et par politiske floskler. Med dette snæversyn i regeringens forklaring på de mange plyndringer af indkøbscentre kan vi være sikre på, at Cameron ikke vil kunne holde sit løfte om at have løst den moralske krises problemer inden valget 2015.

Men det er ikke kun englænderne der har udtrykt massefrustrationer og udbredt håbløshed over de sociale forhold. Der har været voldsdemonstrationer i Grækenland, masseprotester i Spanien og Irland, og fascistiske bevægelser er blevet synlige i andre lande i Europa. De er alle udtryk for det sociale systems sammenbrud. Det er, hvad jeg kalder Rovdyrkulturen (The Predator Culture), der er titlen på min bog, der blev udgivet 2010 af theIU *) på forlaget Shepheard-Walwyn Ltd, London. Jeg frygter, at vi kan vente os meget værre ting. Jeg har netop afsluttet en undersøgelse af de to tidligere verdensdepressioner – 1870erne og 1930erne – der begge førte til verdenskrige. Jeg finder, at de akkurat samme betingelser er til stede i dag, og at det betyder, at verden er på vej mod globale voldsomheder, der er alt for forfærdelige til, at man tør tænke på dem.

Men georgister er nødt til at tænke. Vi er de eneste, der har et reformprogram, der er stærkt nok til at kunne ændre historiens udvikling. Men sproget, vi bruger til at fremlægge finansreformen, er så overfladisk, at folk ikke kan se forbindelsen mellem det nuværende skattesystem og de unge mennesker, der bryder ind i butikker i Tottenham i Nordlondon for at stjæle Nikesko.

Jeg er i gang med at omskrive historien og sætter det georgistiske idegrundlag ind i den, så man kommer til at se rødderne til den grådighed, der karakteriserer vore dages samfund. Årsagen til det kulturelle sammenbrud, vi oplever, ligger i tidligere tiders overgreb på jordværdier, der i Englands tilfælde fandt sted i begyndelsen af det 16. århundrede. Uden kendskab til den historiske baggrund for den nuværende situation vil folk ikke kunne forstå, at det er nødvendigt med grundlæggende reformer af ejendomsrettighederne og finansieringen af det offentliges udgifter.

Men mine bøger vil ikke være tilstrækkelige. De fleste mennesker får deres oplysninger gennem fjernsyn og andre nyhedsmedier. Derfor må vi fremlægge vore synspunkter billedligt, i korte films og på YouTube, som for eksempel min nyeste småfilm Min grådige generation (My Greedy Generation) med professor Mason Gafney, California University, Riverside, USA; den kan ses på www.youtube.com/user/geophilos (View comments).

 

 

Georgistbevægelsen må udvikle nye måder til at gøre indtryk på lyttende, seende, nyheds- og baggrundssøgende mennesker. Det vil sige, at der skal skaffes økonomiske midler til at producere professionelle films, der viser den frygtelige sandhed om vore samfund. Eksempelvis foreslår jeg at lave en film, der skal hedde Epidemien (Pandemic), som viser, at skattesystemet slår folk ihjel. Omkring 50.000 mennesker i England og Wales dør hvert år for tidligt alene på grund af forhold, der kan spores tilbage til skattessystemets mishandling af folk. Jeg regner med, at i NATO-landene dør omkring 500.000 mennesker hvert år for tidligt på grund af skattesystemet, der begunstiger nogle mennesker, men diskriminerer det store flertal. Det er en tragedie, der ikke omtales offentligt, og som, hvis den blev kendt af ‘manden på gaden’, ville gøre det meget lettere for os at få tilslutning til vores skattereform.

Den amerikanske fond, Schalkenbach Foundation, har stillet en stor sum til rådighed for fremstillingen afEpidemien (Pandemic), men arbejdet kan ikke begyndes, før jeg finder yderligere 35.000 US$. Georgister i Storbritannien har indtil nu samlet 4.500 $. Hvis danske georgister kan bidrage til dette project, bør beløbet overføres til ‘The Land Research Trust’ (c/o Mrs. Barbara Sobrielo, 54 Harrow View Road, Ealing, London W5 1LZ). Uden at bevidstgøre offentligheden med denne film tror jeg ikke, politikerne vil behandle georgister med den respekt, der er nødvendig for, at de vil interessere sig for tanken om skattereformen.

  • Den oscarvindende skuespiller Ms. Vanessa Redgrave er studievært ved fremsvisningen af Fred Harrison filmThe Killing Fields den 18. oktober 2011 på 20th Century Fox’s Studios i London. Et inviteret publikum af politikere og NGO-miljøaktive vil diskutere, hvordan fjernelse af jordejernes subsidier vil kunne afværge drab på truede skabninger.

*) The IU er forkortelsen for Den Internationale Union for Jordværdibeskatning og Frihandel www.theiu.org.

Skrevet af Fred Harrison, oversat af Ole Lefmann

EU og ejendomsskat

Hvor er det pinligt, at det er EU, der tvinger de ejendomsskattefjendtlige partier (S,V,SF,DF,K og LA) til at gennemføre en skattereform, der forskyder skat fra arbejde og over på arbejdsfri, samfundsskabte værdier. Det vil blive resultatet under den kommende nye regering, hvad enten partierne piber eller synger.

Når folketingsflertallet ønsker Danmark infiltreret mest muligt i euroen, tvinges det til at acceptere den fælles finanspolitik uden hvilken den monetære union ikke kan fungere. Og EU forlanger nu, at en af de økonomiske krises fremmeste årsager: Værdioppustningen og den deraf følgende vilde gældsætning (bl.a. gennem rentetilpasningslånene) samt fastlåsningen af ejendomsbeskatningen i Danmark bringes til ophør.

Det vil ske, når Europagten implementeres i form af direktiver fra EU-kommissionen om den fælles finanspolitik.

Det må betyde, at de ejendomsskattefjendske partier anstændigvis før folketingsvalget tilkendegiver, at de naturligvis vil respektere de direktiver for den fælles finanspolitik, som Unionen beslutter. At et Danmark uden bindinger til euroen (eller medlemskab af EU!) af egen drift kunne gennemføre denne økonomisk og socialt fornuftige skattereform, er en anden sag. Så ville vi også slippe for den milliardregning, der nu venter os for den fallerede euro.

Grundskyld – hvorfor? Et Interview med Preben Pedersen

Afspil interview...

Hør interviewet med tidligere rådmand Preben Pedersen om georgismens og grundskattens potentialer såvel fordelingsmæssigt som for den optimale økonomisering med jord som given og uerstattelig naturressource – også set i et globalt bæredygtigt perspektiv. Og har her potentialer til at blive et basalt bolværk imod nye boligbobler og finanskriser, – og til at være et udgangspunkt i udkantområdernes redning.

Preben Pedersen er Medlem af Henry George Foreningen og fhv. byrådsmedlem og rådmand i Aalborg for Radikale Venstre. Preben Pedersen har gennem mange år deltaget flittigt i den offentlige debat, hvor han i skrift og tale har beskæftiget sig indgående med grundskyld og ejendomsskat.

Interviewet blev sendt d. 26. april, kl. 18:00-18:55 på  Frederikshavn Lokalradio (FLR-DIALOG). Udsendelsens længde er 51:54.

Kilde: www.arnehansen.net/dialog/fred/110425PrebenPed.Grundskyld64.htm

Fred Harrison kommer til Danmark

I dagene 1. – 4. maj har vi fornøjelsen af Fred Harrisons tilstedeværelse her i landet, hvor han bl.a. vil tale om Sølvkuglen, den danske oversættelse af hans bog The Silver Bullet. Siden Sølvkuglen blev udgivet sidste år har der været et ønske om at få Fred Harrison her til landet for at promovere salget af bogen og de georgistiske ideer, den er baseret på.

Nu er det lykkedes og som det fremgår af annonceringen afholdes der et møde i Vartov den 3. maj. Her vil vi sammensætte et panel, der kan debattere bogen med Fred Harrison i fortsættelse af Fred Harrisons indledende præsentation. Det vil også blive muligt for tilhørerne at spørge og kommentere. Vi håber, og arbejder på, at Freds Harrisons internationale ry sammen med kendte og interessante paneldeltagere også kan tiltrække pressens bevågenhed.

Den 2. maj vil Fred Harrison give en gæsteforelæsning på Aalborg Universitet. Endvidere er der dialog med CBS og RUC om gæsteforelæsninger.

Læs mere om Fred Harrison og Sølvkuglen…

Download Pamflet…

 

 

Fred Harrisons program

Mandag d. 2. maj

Gæsteforelæsning på Aalborg Universitet.

Tirsdag d. 3. maj, 19:30-22:00

The Silver Bullet debataften med oplæg af Fred Harrison. Der vil også være et paneldebat med eksperter og diskussion. Der vil være drikkevarer, frugt og småkager til fri afbenyttelse. Debatten foregår på adressen:

VARTOV, Store Sal
Farvergade 27
1463 København K 

Hent invitationen…

Fred Harrison i det engelsk talkshow Keisers Report

Den 28. januar 2010 bragte det engelske talkshow Keisers Report en bemærkelsesværdig samtale med Fred Harrison, der som bekendt bl. a. er forfatter til bogen The Silver Bullet. Her kan du høre hele samtalen, som vi har fundet på YouTube. Hvis du har lidt svært ved at få nok ud af den engelske tale, er du velkommen til at benytte dig af nedenstående grundige referat på dansk.

Interviewet begynder et stykke inde. Ryk markøren hen til 17:10 og klik på afspil.

 


Interviewet er oversat af Ivy Holst Nielsen.

Max Keiser:
I 1997 forudsagde du, at en global boligboble ville opstå ti år senere, og at der ville komme et globalt sammenbrud i 2010.

Fred Harrison:
Faktisk så ser jeg på, hvad der betragtes som ”forbudt viden” inden for økonomi. Jeg ser på den mest følsomme indikator i hele økonomien; markedet for jord. Ud fra den kan jeg forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig.

Tendenserne gentager sig i en 18-års cyklus i den vestlige verden. Det er der ingen hokuspokus i. Vi kan se nøjagtig, hvordan økonomien vil udvikle – klart og tydeligt. Ved at se på disse informationer kan jeg forudsige nøjagtig hvordan økonomiens sundhedstilstand er.

Det var sådan, jeg i 1983 forudsagde at bunden i den økonomiske cyklus ville nås i 1992, og jeg forudsagde boblen i 1997, hvor bunden i den globale økonomi ville komme i det kommende år (2010). Det er simpel matematik.

Max Keiser:
Hvorfor går det op og ned, og er der en måde at stoppe denne cyklus på?

Fred Harrison:
Denne cyklus er programmeret ind i den politik, der startede som adelens økonomi, og nu er det demokratiske frie markeds. Men de underliggende faktorer er de samme; de bedste overskud kommer fra grundværdierne, ikke fra børsen eller andre eksotiske finansielle instrumenter. Ud over hele forretningslivet kommer de største gevinster fra jord. Det er hemmeligheden. Som markedet er arrangeret i vore dage, får vi helt sikkert et boom 15 år inde i denne cyklus efterfulgt af et sammenbrud, fordi der skabes gæld, for at man kan udnytte det marked, som de forøgede værdier lægge op til. Men der sker en overfinansiering. Og så går økonomien i stå med et sammenbrud hvert 18. år. Sådan har det været de seneste 2-300 år.

Max Keiser:
Du argumenterer for at vi skal socialisere jord og privatisere lønninger.

Fred Harrison:
Socialisering vil sige at give den værdi vi skaber i fællesskab tilbage til folket, som jo har skabt det.
Ved at afskaffe skat på lønninger og opsparing vil vi re-privatisere den skabte velstand og lade folket beholde værdien af produktionen.

Så kan vi bruge renten fra jordværdierne til at betale de offentlige udgifter. Således kan vi re-socialisere det, der engang var offentlig indkomst  og privatisere lønindkomst.

Max Keiser:
Al politik i retning af at stoppe spekulation ved at ændre skattepolitik er upopulært i UK. Hvordan overtale briterne?

Fred Harrison:
Det er et UK/US problem. Tyskerne ser ikke deres hjem som deres slot, og derfor investerer de mere i produktion. Briterne og amerikanerne ser huset som en fremtidssikrings opsparing. Denne kultur går ud på at tro, man kan tjene noget bare ved at bebo et stykke jord. For 100 år fremlagde den liberale regering faktisk et forslag om en skattereform baseret på beskatning af jord. Men forslaget blev nedstemt i overhuset.  Hele systemet er gennemsyret af denne opfattelse, at man ønsker at tjene på ingenting. Nu om stunder ønsker selv lønslaver at have fast ejendom. Det er et politisk problem at forklare dem at dette er imod deres økonomiske interesser. I de seneste 100 år har der ikke været reelle politiske tiltag i retning af at ændre denne tendens.

Max Keiser:
Hvordan kan politikerne overbevise befolkningen om dette?

Fred Harrison:
Det er meget svært. I US ville der være hundreder af milliarder dollars hvert år, der kunne redistribueres til folket. hvis de skiftede fra lønskat til skat på jord. Det ville være et incitament.
Under Tony Blair tabte UK velstand og velfærd svarende til et helt års bruttonationalprodukt. Tænk hvad vi kunne få for så mange penge – hvis vi fik en skattereform. Det kræver politisk vilje og moralsk mod at forklare dette for folket. Men jeg tror de ville lytte til det.

Max Keiser:
Hvordan ville vores økonomi så se ud i dag, hvis vi fik sådanne reformer?

Fred Harrison:
Hvis vi vil kunne konkurrere med mellemøsten i den næste cyklus (18år), må vi skifte fra lønskat til grundskat. Det er den eneste løsning. Priserne ab fabrik ville blive lavere på verdensmarkedet. Uden en sådan reform vil vi hele tiden blive underbudt af det fjerne østen. Og det er ikke holdbart. Vi kan ikke konkurrere uden at ændre omkostningsstrukturen. G20 landede har presset europa  og US ud i denne krisesituation hvor vi ikke er konkurrencedygtige uden en ændring i omkostningsstrukturen.

Max Keiser:
Hvad gør regeringerne? Hvordan reagerer de på de økonomiske problemer?

Fred Harrison:
Regeringerne har være frygtelig dårlige til at passe på vore interesser reagere på har udsat os for en asiatisk økonomi som vi ikke kan hamle op med, og som truer med at opsluge os.

Med undtagelse af Tyskland forudser jeg, at vi i EU og US vil være på spanden de næste 20 år, fordi politikerne prøver at puste økonomien op for at komme ud af krisen og for lånte penge og pustet  økonomien op ved at fremme forbrug i stedet for at producere værdi. – nøjagtig det samme som bragte os i denne situation til at begynde med! Det gør de stadig. De socialiserer jordejernes private gæld , så byrden bare skubbes foran os til fremtidige generationer. Den vestlige økonomi er uegnet til den cyklus, der begynder næste år. – regeringerne i den vestlige verden  har fejlet i at passe på vores økonomi.

Max Keiser:
Hvordan ser du enden på krisen?

Fred Harrison:
Da regeringerne ikke tilpasser sig til en bærbar omkostningsstruktur, står vi over for en regulær depression der vil vare de kommende 10 år,  i stedet for en mindre recession. 10 år med tabt fortjeneste lige som i 30´erne. Der vil være små lyspunkter – penge at tjene for dem, der kan se de ”forbudte” indikatorer, som jeg benytter mig af, men for de fleste vil det betyde faldende realindkomst og megen arbejdsløshed.

[/info_box]

 

Henry George Foreningen skriver til Skattekommissionen

Til Skattekommissionen
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København

Den Danske Henry George Forening har til formål udbrede kendskabet til Henry George’s tanker om alle menneskers fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier og hvert menneskes ejendomsret til frugten af eget arbejde. Hertil søges tilslutning i alle samfundslag, organisationer og kredse.

Foreningen er tværpolitisk.

Vi er bekendt med kommissorium for Skattekommissionen, som det er offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside.

Vi henvender os til Skattekommissionen i håbet om at få forståelse for ovennævnte målsætning i den rapport, Kommissionen senest 1. Februar 2009 skal afgive til den danske regering.

En Georgeistisk Skattereform

Det ligger fast i kommissoriet, at “skattestoppet” skal respekteres, således at den samlede beskatning ikke må stige, men at de enkelte skatter i øvrigt godt kan hæves eller sænkes. Dog er der en enkelt undtagelse: den i kroner og øre fastlåste ejendomsværdiskat må ikke hæves. Men grundskylden må altså godt, ligesom rentefradragsretten heller ikke er fredet. Hovedøvelsen er, at indkomstskattetrykket skal lempes, finansieret ved markant højere grønne afgifter. Kommissionsformanden, tidl. skatteminister Carsten Koch, har endog sagt, at der også kan foreslås besparelser, uden dog at specificere dem.

Fra et georgeistisk og retsliberalt synspunkt er det interessant at diskutere hvilke ønsker, man kunne have til en skattereform, der på en liberal, bæredygtig og socialt retfærdig måde kunne finansiere den nuværende offentlige sektor, idet der her ses bort fra hele udgiftssiden. Altså en slags prioriteringsliste over de offentlige indtægter.

De samlede skatter var i 2006 799 mia. kr., hvoraf 475 mia. kr. var indkomstskatter og 271 mia. kr. var afgifter af varer og tjenester (heraf 168 mia. kr. moms, energi- og miljøafgifter 78 mia. kr. og “giftskatter”  11 mia. kr.). Ejendomsværdiskatten androg  11 mia. kr. og grundskylden 19 mia. kr.

Interessen samler sig om at nedbringe skatten på arbejde, især marginalbeskatningen for lavindkomstgruppen, hvor det dårligt kan betale sig at gå fra overførselsindkomst til arbejdsindkomst. Dertil kommer det synspunkt, som georgeister desværre er temmelig alene om at have: Det amoralske i at brandbeskatte folks arbejde, mens man stort set friholder samfundsskabte, arbejdsfri gevinster for beskatning.

De politiske vinde blæser i retning af en “grøn” skattereform. Den stigende miljøbevidsthed og internationale forpligtelser til at begrænse forureningen i energi- og transportsektorerne bidrager hertil. Politiske grunde virker i retning af en skattereform. Et parti i Folketinget har foreslået en forøgelse på 20% af de grønne afgifter.

Vi mener alligevel, at en effektiv skattereform kræver et fundamentalt ændret syn på skat og ejedomsret.

Vi ønsker at reducere den nugældende skat på arbejdsindkomster og kapitalgevinster, men vil til gengæld beskatte resurser, som er naturgivne eller samfundsskabte, altså rigdomme som er ufortjente af den enkelte borger.

I takt med samfundets udvikling vil disse rigdomme blive større og større og kunne udvikle sig til at yde et sikkert og voksende bidrag til finansiering af samfundets fælles udgifter.

En sådan reform vil endvidere forebygge fremtidige spekulationsbobler

Danmarks største fælles resurse er de samfundsskabte beliggenhedsværdier af jorden.

De samlede grundværdier var ved 2005-vurderingen 984 mia. kr, men må i dag antages at være omkring 1.500 mia. kr. Da en væsentlig del af det, der i dag rubriceres som ejendomsværdi, i virkeligheden er beliggenhedsværdi, er de samlede naturgivne og samfundsskabte jordværdier formentlig langt højere, måske ca. 2000 mia. kr. Med en markedsrente på 5% kunne et provenu blive ca. 100 mia. kr., meget moderat anslået.

Men der er andre naturgivne og samfundsskabte værdier, der bør inddrages. Her falder først og fremmest olie- og gasresurserne i Nordsøen i øjnene. Den årlige afgift herfra er på kun 9 mia. kr, men burde være mindst det dobbelte, når man sammenligner med, hvad andre med Danmark sammenlignelige lande inddriver.

Andre naturlige monopolafgifter kunne lægges på radiofrekvenser og licenser til mobiltelefoni, ligesom afgifter på drikkevand er en selvfølge, da det er en knap resurse.

Energi-, miljø- og transportafgifter er berettigede både ud fra et resurseknaphedssynspunkt og ud fra miljøbeskyttende hensyn. Man kunne indføre en generel miljøafgift, beregnet ud fra råstof- og energiforbruget. Vi foreslår ligeledes forbrugsafgifter på alle naturresurser. På transportområdet vil en omlægning af motorbeskatningen være hensigtsmæssig, således at beskatningens tyngdepunkt blev brændstofforbruget og forureningsgraden, mens registreringsafgiften kunne holdes i ro. Ligeledes vil roadpricing (trængselsafgifter) samt motorvejsafgifter, som det kendes fra udlandet, være rimelige beskatningsobjekter.

De økonomiske vismænd har for nylig argumenteret kraftigt for en forhøjelse over hele linien af energiafgifterne, både a.h.t. miljøet og for at skabe baggrund for at lette skatten på arbejde. De efterspørger ligefrem både flere og højere energiafgifter, som efter deres mening er bedre til at opfylde målsætningerne om at begrænse energiforbruget end at yde tilskud til vedvarende energi.

En alvorlig indvending mod grønne afgifter er, at de vender den tunge ende nedad. Det kan der dog til en vis grad bødes på ved at indføre såkaldte progressive energiafgifter, hvor afgiften stiger ved et forbrug over en vis grænse, og hvor der tages hensyn til antallet af personer i husstanden.

Et klassisk beskatningsobjekt er “giftskatter”. Her er foruden et fiskalt hensyn også hensynet til folkesundheden, idet der er en klar sammenhæng mellem pris/skatteniveauet på den ene side og forbrugets omfang på den anden. Tobak og alkohol bør beskattes alt, hvad de kan bære, alkoholiske drikke i forhold til alkoholprocenten. Desværre sætter det indre marked i EU grænser for, hvor højt man kan sætte beskatningen i praksis, men Danmark kan klart stramme beskatningen væsentligt op, selv under det indre markeds vilkår. Til “giftskatterne” bør i øvrigt nu henregnes sundhedsskadelige fedt- og sukkerholdige produkter som sodavand o.lign.

Med i skattereformkommissionens overvejelser må nødvendigvis indgå beskatningsmulighederne i en globaliseret økonomi og i EU`s indre marked. Det er klart, at ikke alene sættes der her begrænsninger for, hvor højt man kan drive de indirekte skatter og afgifter uden massesmugling eller ligefrem legal import af ubeskattede eller svagt beskattede varer og tjenesteydelser. Der er også risiko for, at personer og selskaber legalt unddrager sig person- og selskabsskatter ved at flytte til udlandet.

I den sammenhæng har grundskyld, ejendomsbeskatning i almindelighed samt resurseafgifter og visse transportafgifter klare fordele. Det er såkaldte immobile skatteobjekter; unddragelse er ikke mulig. Ikke mindst grundskyldens evne i den forbindelse vil tvinge også modvillige politiske partier til at lade den spille en rolle, og med tiden en væsentligere rolle.

Hvad skal der ske med indkomstbeskatningen? Vi forestiller os ikke, at man kan undvære indkomstbestatning, men nok gennemføre en væsentlig reduktion, evnt. i form af en flad skat. Samtidig er det rimeligt at se på en mere enkel udformning af indkomstbeskatningen.

Hvad man umiddelbart bør gøre, er at rydde stærkt op i fradragsjunglen. Både af fordelingspolitiske grunde og af hensyn til forenkling og overskuelighed samt for at opnå lavere marginalbeskatning.
Der bør kun gives fradrag for nødvendige, erhvervsbetingede udgifter, men alle fradrag for bl.a. pensionsopsparing, sygeforsikringer, hjemme-pc, bredbåndsforbindelser, befordringsfradrag, fagforeningskontingenter, bidrag til trossamfund samt urimeligt fordelagtige bygningsafskrivninger fjernes.

Reformen vil skæmmes af social ubalance, hvis man ikke vil fjerne de velbjergedes skattefradrag, men alligevel giver dem massiv lettelse i toppen af skatten. Det værste er, hvis de arbejdsfri samfundsskabte værdier forbliver næsten ubeskattede.

Vi vil gerne forklare os nærmere ved foretræde for Kommissionen.

Venlig hilsen

Den Danske Henry George Forening