EU og ejendomsskat

Hvor er det pinligt, at det er EU, der tvinger de ejendomsskattefjendtlige partier (S,V,SF,DF,K og LA) til at gennemføre en skattereform, der forskyder skat fra arbejde og over på arbejdsfri, samfundsskabte værdier. Det vil blive resultatet under den kommende nye regering, hvad enten partierne piber eller synger.

Når folketingsflertallet ønsker Danmark infiltreret mest muligt i euroen, tvinges det til at acceptere den fælles finanspolitik uden hvilken den monetære union ikke kan fungere. Og EU forlanger nu, at en af de økonomiske krises fremmeste årsager: Værdioppustningen og den deraf følgende vilde gældsætning (bl.a. gennem rentetilpasningslånene) samt fastlåsningen af ejendomsbeskatningen i Danmark bringes til ophør.

Det vil ske, når Europagten implementeres i form af direktiver fra EU-kommissionen om den fælles finanspolitik.

Det må betyde, at de ejendomsskattefjendske partier anstændigvis før folketingsvalget tilkendegiver, at de naturligvis vil respektere de direktiver for den fælles finanspolitik, som Unionen beslutter. At et Danmark uden bindinger til euroen (eller medlemskab af EU!) af egen drift kunne gennemføre denne økonomisk og socialt fornuftige skattereform, er en anden sag. Så ville vi også slippe for den milliardregning, der nu venter os for den fallerede euro.

Den gamle kone og den unge familie

I gamle dage fik tilhængere af en skattereform, der øger den løbende ejendomsbeskatning og til gengæld sænker skatten på arbejde, stukket i næsen, at man ville jage den gamle kone væk fra sit lille hus. Så fik man gennemført, at pensionister kan indefryse deres ejendomsskat og forblive i huset, og så forstummede den snak.

Nu siger VKO og deres efterplaprere S-SF, at mange unge familier har købt hus under højkonjunkturen og måttet tage dyre lån. De vil blive ramt hårdt, hvis man øger ejendomsbeskatningen. Så derfor er de fem partier (plus LA) enige om at fastfryse ejendomsskatterne. Til gengæld bliver folk (ikke mindst hårdt arbejdende unge familier) så flået i skat af deres arbejdsindtægter.

De økonomiske vismænd har en løsning: Man skal nedsætte ejendomsværdiskatten til 0,5 % (fra 1,0 %), men beregne den af den seneste vurdering og ophæve fastfrysningen. Så øges skatten ikke umiddelbart, men først i takt med, at der sker nye ejendomsværdistigninger. Derved hindres nye boligbobler – uden at selv stærkt forgældede boligejere drives fra hus og hjem.

Det er et fornuftigt forslag, især hvis det følges op med, at også grundskylden beregnes af den seneste vurdering, og at man ændrer vurderingssystemet, så de reelle grundværdier (= beliggenhedsværdier) kommer frem. Det vil give lavere bygningsværdier og højere grundværdier.

Både fagbevægelsen og regeringens vækstforum har vist positiv interesse for en skattereform, der flytter skat fra arbejde og over på disse samfundsskabte værdier. Det samme gælder næsten alle økonomer, inklusive de økonomiske vismænd, Nationalbanken, OECD og EU. Til gavn for beskæftigelsen og for investeringer i arbejdspladser i stedet for spekulation.