WTO skal liberaliseres

Nils Brøgger Jakobsen fra Mellemfolkeligt Samvirke leverer i kronikken (Pol. 14/11) et udmærket forsvar for WTO, men er på galt spor, når han argumenterer for at WTO skal have fokus på regulering frem for liberalisering. En regulering ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Jeg var i 10 år medlem af EU-parlamentets handelspolitiske udvalg og har deltaget i utallige forhandlinger om EU´s handelspolitik, også med delegationer fra de fattige lande. Hvis der var noget, disse var enige om, så var det at afvise forslag fra protektionistiske kredse i EU om reguleringer af verdenshandelen. Forslag, hvor ”de grønne protektionister” reelt tilsigtede at strangulere de fattige landes adgang til EU´s marked under påberåbelse af social eller miljømæssig ”dumping”.

Hvis man derfor giver WTO de nævnte reguleringsbeføjelser, imødekommer man de rige landes protektionister til skade for verdenshandelen og især de fattige landes adgang til de rige landes markeder. Der er ingen anden vej frem for WTO – og det vil være det bedste middel til løsning af den globale krise – at liberalisere verdenshandelen konsekvent, så man ikke begår den samme skæbnesvangre fejl, som man gjorde i 30érne med protektionisme og handelskrige.

Det er heller ikke produktivt at anbefale udviklingslandene at beskytte deres industrier mod konkurrence. De udviklingslande, der har valgt dette, stagnerer, mens de, der har valgt en liberal handelspolitik blomstrer.

Hvis WTO skal have øgede beføjelser, bør man give organisationen kompetence og ressourcer til at efterforske og bekæmpe globale handelsmonopoler af enhver art.

Hvad Dansk Industri glemte

Dansk Industri (DI) har netop leveret en omfattende liste over krav til regering og folketing. I forgrunden står som vanligt lettelse af personskatten og selskabsskatten. Samtidig kræver man flere penge til uddannelse og forskning. Erhvervsstøtten skal der heller ikke spares på.

Skal dette finansieres med udsigt til en statsgæld på mindst 85 mia. kr., er det ikke nok at spare på andre offentlige udgifter, man må også finansiere lettelsen af skatten på arbejde ved øget beskatning af jord og fast ejendom som foreslået af OECD, EU, de økonomiske vismænd, regeringens vækstforum, velfærdskommissionen samt mange andre økonomer.

En sådan skatteomlægning vil også have den gunstige virkning at animere til øgede investeringer i virksomhederne i stedet for passiv eller spekulativ pengeanbringelse i jord og fast ejendom. Og industrien beklager sig jo over bankernes uvilje til at låne ud til små og mellemstore virksomheder, for ikke at sige iværksættere.

Endelig imødekommer man dermed behovet for nedtoning af den finansielle sektors negative rolle i den økonomiske udvikling, således som den manifesterede sig i boligboblen og den deraf følgende økonomiske krise med stagnation, arbejdsløshed og gældskrise.
Det er uforståeligt, at DI tilsyneladende ikke kan se de gunstige virkninger for erhvervslivet af den skattereform, som så mange sagkyndige tilråder.

Pjece om Den Danske Henry George Forening

Den Danske Henry George Forenings formål er at bevare og udbrede kendskabet til Henry Georges liv og tanker, som de kommer til udtryk i de bøger og skrifter, han udgav, og i de mange skrifter, der siden er skrevet om ham. Foreningen er ikke knyttet til noget bestemt politisk parti, men søger at vin-de indflydelse gennem artikler om historiske og aktuelle poli-tiske emner i egne blade og i dagspressen, vurderet ud fra Henry Georges grundlæggende synspunkter.

Hent Pjecen om Den Danske Henry George Forening

Ideologi og demokrati

Ideologi er noget bras, sagde Poul Schlüter. Man må give ham ret så langt, at ideologi har forårsaget store ulykker (nazisme, fascisme). Omvendt lever vi i en tid, hvor mangel på ideologi truer vor civilisations fortsatte bestående.

 

Folket kan tage fejl

Demokrati kan også kaldes en ideologi. Grækenland anses for demokratiets vugge. Alligevel vakte det stor opstandelse og bestyrtelse, da den græske statsminister i efteråret 2011 besluttede at sende en afgørelse om en økonomisk hjælpepakke fra EU til folkeafstemning. EURO-zonens ledende politikere vred armen om på den græske statsminister og fik aflyst folkeafstemningen, vel i forvisning om et nej til EU fra det græske folk.
Ca 500 år før vor tidsregning fik den græske folkevalgte hærfører Perikles Athen til at gå med til en krigserklæring mod Sparta. Det førte til et forsmædeligt nederlag, som Athen aldrig overvandt. Folket er ikke altid de klogeste.
I 1864 besluttede den danske overgeneral deMeza tilbagetog fra Dannevirke, som ikke kunne forsvares mod preusiske og østrigske arméer. Folkestemningen i København var rasende. Han blev afskediget i unåde. Ingen kunne afløse ham. Det førte til blodbadet ved Dybbøl.

Demokrati på vildveje

Liberalisme er et plusord, men en forvrængning af dette begreb er griskhed og grådighed. Hvor skamfulde disse begreber end er, synes de at være blevet ophøjet til en uofficel ideologi og derved en retfærdiggørelse for staters, koncerners, hedgefondes og almindelige borgeres egenkærlige handlinger på det økonomiske område. Der er en gråzone mellem disse handlinger og så egentlig kriminalitet, der i visse miljøer og lande anses som en samfundsbærende kraft, fx mafiaen i Italien.

 

Staten svigter

Så langt er vi ikke kommet i DK. Vi er bare magtesløse over for narkotikasælgende bander og deres dummebøder. Vi tager afstand fra disse elementer, selv tilsyneladende ukontroversiel  kontakt til dem vækker misbilligelse (Sass Larsen sagen).  At lade sig true til at købe sig fri for repressalier mod sine nærmeste kan ikke vække forargelse, men det viser, at staten ikke kan beskytte sin borgere mod kriminelle (Samuelsen sagen). Gadens parlament repræsenteret ved rockere og indvandrerbander forstærker egne positioner.

 

Solidaritet

Solidaritet, en form for ideologi, er et plus ord, men dækker kun vores engagement i snævre kredse (familie og venner), i andre lande klaner. Nationer dækkes sjældent af solidaritet.
For tiden er ideologi et minusord. Liberal alliance er vel for tiden det eneste ideologiske parti vi har i DK.

 

Gennemsigtighed

Jeg er tilbøjelig til at give afkald på ideologi til fordel for et  ønske om gennemsigtighed i forvaltning og i politiske beslutninger, fx på skatteområdet. Lovgivningen er så kompliceret, at det kræver en faguddannelse som jurist eller revisor med specialuddannelse for at forstå den.
En årsag til ideologiers fiasko kan være, at nogle af de mest sympatiske ideologier er så svære at forstå. Hvis de forstås kaldes de utopi. De egner sig ikke i en kampagne for underskriftsindsamling eller i en valgkamp. De fremstår grå, kedelige og alt for  komplicerede. De kan ikke forklares i kampagnger på gadeplan.

 

Populisme

I stedet  scores stemmerne af mere farverige programmer og personligheder. De italienske vælgere er blevet besnæret af Berlusconi, som de danske vælgere engang blev besnæret af Glistrup.

 

Bæredygtighed

Tidens store plusord er bæredygtighed (Sustainability) symboliseret ved farven grøn.
Der skrives lærde artikler om emnet, ofte alt for lærde. Stor bekymring er på sin plads, men det er svært på forståelig vis at sælge bæredygtighed til et vælgerkorps.
Det er den vanskelighed, som den nydannede bevægelse ”Bæredygtighed” kæmper imod. Den er dannet af nogle få ildsjæle, der også kalder sig et ”Netværk for bæredygtighed” eller senest med det nye navn ”Syntestanken”.

Protest mod afskaffelse/forringelse af grundskylden

Den Danske Henry George Forening arbejder for at bevare den grundskyld, vi har i Danmark, og for at udbygge den, sa skatten på arbejde og forbrug kan sættes ned. Vi undrer os over og protesterer på det kraftigste imod, at regeringen er parat til at bruge grundskylden som led i den såkaldte vækstpakke. Det løser ingen problemer og vil kun føre til stigende huspriser til skade for huskøberne. (Dette læserbrev er allerede blevet afvist af Politiken).

Socialdemokratiske Bobler

Socialdemokratisk næstformand , fhv. MF Klaus Ebbesen, vil have sommerhusreglen afskaffet (JP 28/4) , i logisk sammenhæng med sit partis EU-begejstring. Det er fint i overensstemmelse med partilinjen, at han ikke advokerer for, at den sommerhusboble, der vil opstå ved en ophævelse af sommerhusreglen, skal forebygges af en effektiv, løbende ejendomsbeskatning. Arbejdsfri, samfundsskabte gevinster skal fredes, og borgerne skal brandskattes af deres arbejde, sådan er den socialdemokratiske melodi nu.

Koncernchef, ejendomsudlejer og grundsælger Klaus Ebbesen (S) mener ikke, at danske sommerhusområder vil blive opkøbt af tyskere ved en afskaffelse af sommerhusreglen, men samtidig forudser han, at afskaffelsen vil skaffe “yderligere kapital” til yderområderne. Således lykkes det ham i kommentarens to sidste afsnit at modsige sig selv 180 grader.

Danske sommerhusområder er stærkt efterspurgte blandt især tyskere, hos hvem ejendomspriserne er to eller tre gange så høje som i Danmark. Og så ligger de tæt på de folkerige tyske delstater – modsat de østeuropæiske lande, Ebbesen nævner. Så skal sommerhusreglen falde, må vi have en skattereform, der punkterer prisboblen og stadig gør det muligt for almindelige danskere at erhverve sig sommerhuse.